Tekstbase - kontekst

oc sagde, hwad skiælder i mig for en Phariseer? Sacte, sacte (sagde ieg) saa lenge ickun en aff os er wree saa haffwer ded intet att sige, men bliffwer ieg oc wree med, saa tør der følge noget anded paa; hun satte sig med en sposk mine, oc sagde, ieg troer nok i er icke goed naar i bliffwer wree, i haffwer nok ord derfor, att i vdi gamle dage icke kunde taale meget, men slog strax; mens - (dermed taw hun) hwad meere (sagde ieg) meener i att ieg nu icke kunde giøre ont om ieg wille, saa wel som da, om der giorde mig nogen noget som ieg icke kunde liide? nu langt bedre; de haffwer icke behoff att necte mig kniiff for den skyld, att ieg icke skulle myre eder, ded kand ieg giøre med miine bare hænder, ieg kand quæle den stærckeste Karl med miine bare hænder om ieg v-forwarendis fick fat paa ham, oc hwad kunde mig skee wære end mig skeer? derfor farer ickun i mag. Hun teeg stille, oc giorde ingen miner fleere, war bedrøffwet, torde intet klage sig for Slosf., hwad hun sagde til dennem i trappen wed ieg icke thi der hun effter der bleff den Afften tilluct kom ind da haffde hun græt. Om Søndagen Middag ynskede ieg Slosf: til Lycke, oc sagde, Ihr seid glücklich, ihr kønt euch mit Gott vergleichen vnd sein Leib vnd Blut theilhafftig werden, das ist mir verbothen; (Ieg haffde twende gange begiert Prest til mig paa anded Aar; oc bleff hwer gang swaret; ieg kunde intet Synde der ieg nu saed, ieg haffde ingen Præst fornøden) oc som ieg da talte noget witløfftig derom med Slosf: oc sagde, att de, der forholte mig Christi Nadere, de maatte tage miine Synder paa sig, man syndede saa wel med tancker, som med Ord oc Gierninger; hwor