Tekstbase - kontekst

i Lyssene oc Stagerne? skammede hender vd, att hun wille see paa ded vdwortis, oc icke paa ded indwortis; bad hender falde paa siine Knæ, oc inderligen bede Gud om siine Synders forladelse, oc icke tilregne hender sin daarlighed; Hun swarte, saa att wille giøre, men giorde ded icke strax. Ieg meener att Præsten haffwer aff Chresten wel wæret vnderwiist om alting hender angaaende, efftersom hand tilspurte hender om saa meget, hwor hun war fød, hwor hun haffde tient oc saadant meere; omsiider, om hun haffde sin Skriffte-Sædel, oc huor lenge ded war siiden hun haffde wærret til Alters; Der paa Skrifftede hand hender paa en sær maade, Først som den der haffwer fortient att staa aabenbar Skriffte for groffwe begangene Synder; Saa som en Synderinne der skulle affliiffwis, oc bereede sig til døden, trøstede hender endeligen oc forrettede sit Embede; der alt war forrettet, oc hun kom ind til mig igien; ynskede ieg hender til lycke; Ia wel Lycke (swarte hun) kand der wære lycke hoes; ded haffwer ieg meere ont end gott aff; kunde ieg saa sandt komme vd, ieg skulle strax gaa til Alters, dette acter ieg intet; Ieg tog hender strax i orded, oc sagde, betenker eder hwad i siger, taler intet Guds lasterligt, ded wil ieg intet høre, i wed wel, hwad Guds ord siger om dennem som annammer Christi Legeme oc Blod vwærdeligen, oc træder hands Legeme vnder fødder: Vnder fødder (sagde hun) ia ret vnder fødder sagde ieg, oc giorde der en heel Prædicken paa; hun hørte til som ded loed sig; men der ieg taw sagde hun; hand Skrifftede mig som en Misdædre, oc som den der skulle aff Liiffwis. Ieg haffwer ingen Mürt (ieg tenkte man wed icke hwad) hworfor skulle ieg døø; Gud allermæctigste giffwe ----- dermed taw hun