Tekstbase - kontekst

Ieg prædicket for hender igien, oc sagde, att hun haffde fortient den ewige død, for henders Synder skyld, oc saa fornemmeligen fordi hun haffde saa lenge vntholt sig Herrens Nadwere: Den Skrifften (sagde hun) haffwer att tacke Chresten for, Balcke haffwer oc wel hiolpen til, tog paa att bande dem; Ieg truede hender med et anded Skrifftermaal om hun icke holte inde med saadan ord, ieg kunde icke forsware ded for Gud, att tie med hender, oc sagde ieg widre, taler i saa til Chresten saa maa i wære wiss paa att hand klaffwer eder: Ded holte hender noget i tømme, oc gik hun den Middag intet vd i Trappen. Hun war siiden den tiid icke nær saa lystig med Mandfolckene, hoes mig klagede hun sig offte, att hun war swag; haffde forløfft sig paa den ny Kiæle Balcke haffde flyed; hun kunde icke staa ded vd; hun haffde beed Slosf. der om att hun maatte komme vd, hand haffde swart, att hun skulle døe der, ieg sagde Slosf: kand io intet forstaa eder ret endnu, beder Chresten tale for Eder; hun giorde oc saa, men kom atter med samme swar, sagde en dag; Ieg seer wel min hierte Frue, att I wille lige saa gierne aff med mig, som ieg wille gierne bort; hwad har ieg aff alle miine penge, ieg kand icke nyde dem? oc ieg kand icke tienne eder. Ieg sagde Penge kand vdrette meget; forærer Slosf: nogle penge, saa tall hand nok for eder; begiærer en aff Skuer-quinderne som bærer Keylen op for eder, den kand i betale med lit; Ded sidste giorde hun først nogle vger: endeligen sagde hun en dag til mig; nu haffwer ieg laded giøre et Sølffbegre til Slosf: ./.enders daatter kom saa offte til hender i trappen som hun begiærte, oc hun fik forloff att wære heele efftermiddage needer fra mig, vnder ded Skin att tale med sin Daatter, om hun gaff foræringer der