Du er her: Forside Tekstbase Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534), Side: 12 (64 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 12 af 97 sider (Side 64 i forlægget)

Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - LATIN Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

licentia uite innocentiam corrupisset. Que res omnium ferme nobilium preclara ingenia, optimamque indolem uastat ac destruit.

Anno domini .1499. Quum magnus princeps Ruthenorum missis legatis in Daniam postulasset filio suo vxorem filiam illustrissimi regis Ioannis Elizabetham nomine, remissi sunt ad eundem principem ex Danis legati, magister Ioannes Andree deputatus episcopus Ottoniensis, Doctor Andreas Christierni Carmelita et magister Andreas Glob. Qui cum nomine regis Ioannis inter cetera negotia dicto principi fecissent postulati coniugij maximam spem, magno honore sunt remissi. Verum eisdem Ruscie fines egressis nunciatum est, eandem iam esse recens desponsatam D. Ioachimo Marchioni Brandeburgensi. Quod si huiusmodi rumor sparsus fuisset, legatis adhuc in Ruscia manentibus, fuissent perpetue seruituti obnoxij, si tamen uita donati. Sic principes legatis imponere solent, Sic legati uicissim aliis principibus, nulla necessitate, sed mera licentia. Itaque in principibus viris fides desideratur frequentius quam inuenitur.

Igitur eodem anno, Elizabeth regis Ioannis filia desponsata fuit D. Ioachimo Marchioni Brandeburgensi, sacri imperij perpetuo electori. Simulque eodem tempore, eiusdem Marchionis soror desponsata fuit Friderico duci Holsatie, regis Ioannis vterino fratri, qua defuncta, postea duxit uxorem filiam ducis Pomeranie, Sophiam nomine, in fuga regis Christierni Danorum reginam, Friderico iam rege electo et coronato.

Udskejelser ikke havde sat en Plet paa hans Livs Renhed. Thi denne Lyde ødelægger og nedbryder næsten hos alle Adelsmænd selv nok saa herlig en Begavelse og de bedste Anlæg.

I Herrens Aar 1499, da den russiske Storfyrste havde skikket Sendemænd til Danmark for at bejle for sin Søn til den højbaarne Fyrste Kong Hanses Datter Elisabeth, blev der igen fra Danmark skikket Sendemænd til samme Fyrste, nemlig Mester Jens Andersøn, der var udset til Biskop i Fyn, Doktor Anders Kristiernsøn af Karmeliterordenen og Mester Anders Glob. Da de blandt andre Hverv i Kong Hanses Navn havde givet den nævnte Fyrste godt Haab om, at det foreslaaede Giftermaal vilde komme i Stand, bleve de sendte tilbage med store Æresbevisninger. Men da de vare komne over den russiske Grænse, fik de det Budskab, at samme Kongedatter allerede kort før var bleven fæstet til Hr. Joakim, Markgreve af Brandenburg. Men dersom Rygtet herom havde udbredt sig, medens Sendebudene endnu opholdt sig i Rusland, saa vilde de have været hjemfaldne til evigt Fængsel og Trældom, om de ellers vare slupne med Livet. Saalunde pleje Fyrsterne at holde deres Sendebud for Nar, og Sendebudene paa deres Side atter andre Fyrster, uden nogensomhelst Nødvendighed, men med velberaad Hu. Troskab er derfor en sjælden Egenskab hos fyrstelige Personer; den savnes hyppigere, end den findes.

Samme Aar blev altsaa Kong Hanses Datter Elisabeth fæstet til Hr. Joakim, Markgreve af Brandenburg og det hellige romerske Riges stedsevarende Kurfyrste. Tillige blev paa samme Tid samme Markgreves Søster fæstet til Hertug Frederik af Holsten, Kong Hanses kødelige Broder, der efter hendes Død senere ægtede Hertugen af Pommerns Datter Sofie, som ved Kong Kristierns Flugt blev de Danskes Dronning, da Frederik var bleven valgt og kronet til Konge.