Tekstbase - kontekst
Du er på side 39 af 97 sider (Side 91 i forlægget)
Document Buttons
stemmate claros, et precipue regni consules atque magistratus, quos maxime honoratos oportuit, ueluti suos in regno coadiutores. Inter quos D. Chanutum Chanuti, equitemauratum ac regni Noruegie consulem, fecit absque ulla iuris spetie, capite truncari, imo refragante toto regni concilio, quod sciebat crudelissimum regem nequaquam iure et equitate, sed odio et autoritate commoueri, ac postea non minori tyrannide, uniuersam eius ditionem, que heredibus debebatur, sub corona confiscari.
Pari etiam crudelitate decollari fecit nobilem uirum Torbernum Oxe, contra sentenciam ac decretum tocius concilij, atque cum illo alium quendam in armis nobilem virum, Ioannem nomine, ac deinde Stephanum Webersteen, suum fidelissimum belli ducem ac principem.
Idem rex nonminus impie quam iniuste fecit exhumari e templo fratrum predicatorum ciuitatis Arhusiensis corpus et cadauer uiri cuiusdam nobilis Magni Thome, qui iam recenter mortem obierat more et ritu Christiani uiri, susceptis prius ecclesie sacramentis, quem etiam tam crudeliter exhumatum iussit in patibulo suspendi in foro ciuitatis Arhusiensis, ac demum vniuersam eius possessionem et uxoris illius fecit sub corona confiscari.
Adhec contra iurisiurandi fedus, ac fidem signatis libellis promissam, absque iudicio, misericordia et equitate, inaudita crudelitate decollari fecit nobiles equitesauratos, regni Suetie consules ac alios insignes nobilitate uiros in ciuitate Holmensi, negato illis penitencie sacramento, quorum corpora post triduum extra opidum elata ac super ingentem
berømteste Slægter, og fornemmelig Rigets Raader og Øvrighed, som han mest burde have holdt i Ære som sine Medhjælpere i Regeringen. Saaledes lod han Hr. Knud Knudsøn, Ridder og Norges Riges Raad, halshugge uden mindste Spor af Ret, ja imod hele Rigsraadets Dom, som vidste, at den grusomme Konge ingenlunde lod sig lede af Ret og Billighed, men af Had og Magtlyst, og siden inddrog han ved en lige saa stor Voldsgerning hele hans Arvegods under Kronen.
Med lige saa stor Grusomhed lod han ogsaa velbyrdige Svend Torben Oxe halshugge mod hele Raadets Erklæring og Dom, og tillige med ham en anden adelig Krigsmand ved Navn Junker Hans, og dernæst Steffen Webersteen, hans tro Krigsfører og Høvedsmand.
Samme Konge lod ogsaa mod al guddommelig og menneskelig Ret en død Mands Krop igen opgrave af Sortebrødrenes Kirke i Aarhus, nemlig Liget af den velbyrdige Mand Mogens Thommesøn, der nylig var død paa en kristen Mands Vis, efter først at have modtaget Kirkens Sakramenter; og efter at han paa saa ukristelig Vis havde ladet ham opgrave igen, lod han ham derpaa hænge i Galgen på Torvet i Aarhus og inddrog derpaa alt hans og hans Hustrus Gods under Kronen.
Ligeledes lod han mod sit eget Brev og Indsegl, mod Tro og Love, uden al Naade, Dom og Ret med en uhørt Grusomhed halshugge ærlige og velbyrdige strenge Riddere, Sverigs Riges Raader, og andre velbyrdige Adelsmænd i Stockholm, idet han nægtede dem Skriftemaal for deres Synder, og efter tre Dages Forløb lod han deres Lig føre udenfor Byen og brænde på et stort
