Tekstbase - kontekst
Du er på side 46 af 97 sider (Side 98 i forlægget)
Document Buttons
Eodem anno mense Iunio in profesto Barnabe apostoli, obsessa est ciuitas Haffnensis ab exercitu Friderici primi noui regis, cui erant iuncte Lubicensium copie. Reliquerat enim in fuga Christiernus rex militum presidia, quibus pollicitus est se reuersurum, intra trium mensium spatia, cum multa armatorum manu, ac rursum regnum quod defecerat recuperaturum. Persuaserat enim sibi, illud esse hac occasione factu facilimum, quod diu antea cogitauerat, nimirum ex regno libero facere hereditarium. Nam si armis uindicasset regnum e manibus deficientium, mox hereditarium fecisset, extinctis nobilibus regni presidiis. Sed Clementissimo deo, qui natura crudelitatem et impietatem odit, aliter uisum est, qui flagellare ob peccata solet, non perdere, corrigere, non extinguere. Quod si predicta non reliquisset in regno presidia, nec Haffnia nec Malmogia rebellassent, sed mox uenissent in dedicionem cum reliquis regni ciuitatibus et castris. Durauit autem obsidio pertinacia militum (qui regnum in Haffnia uerius habebant quam miliciam) pene octo menses, scilicet usque ad festiuitatem trium regum anni xxiiii, durassetque diucius, si illos commeatus copia non destituisset, qua destituti fecerunt dedicionem, que liberis condicionibus suscepta est, abeuntibus e regno militibus una cum domino Henrico Gøije, Christierni regis uicario fidelissimo.
Anno domini .1524. mense Augusto, septima die eiusdem mensis, cum multo tempore Haffnie celebrata essent solennia comitia omnium procerum et magistratuum tocius regni Datie, ad que etiam conuenerant magistratus ciuitatum Wandalie, pro
Paa den Dag i samme Aars Juni Maaned, paa hvilken Apostlen Barnabæ Aften indtraf (10 Juni), lagde den nye Konge Frederik den førstes Krigsmagt, hvortil der ogsaa havde sluttet sig lybske Tropper, sig udenfor København. Thi ved sin Flugt havde Kong Kristiern efterladt en Besætning, som han havde lovet, at han vilde komme tilbage med en stor Krigsmagt inden tre Maaneder og atter tilbageerobre sit sit frafaldne Rige. Han havde nemlig sat sig i Hovedet, at han ved den Lejlighed meget nemt kunde iværksætte, hvad han allerede længe havde tænkt paa, at gøre Riget fra et frit Valgrige til et Arverige. Thi naar han med Vaabenmagt havde vundet Riget tilbage fra de frafaldne, vilde han straks have gjort det til et Arverige efter først at have udryddet Rigets Forsvarere, Adelen. Men den barmhjertige Gud, der ifølge sin Natur hader Grusomhed og Ugudelighed, vilde det anderledes; thi han plejer at hudflette for Syndernes Skyld, ikke at fordærve, at rette og forbedre, ikke at udrydde. Men dersom Kong Kristiern ikke havde efterladt den føromtalte Besætning i Riget, vilde hverken København, eller Malmø have sat sig til væbnet Modstand, men vilde straks have overgivet sig tillige med Rigets øvrige Stæder og Slotte. For øvrigt varede Belejringen paa Grund af Krigsfolkenes haardnakkede Modstand (thi de opførte sig mere som Herrer end som Krigsfolk i København) i henved otte Maaneder, nemlig lige til de hellige tre Kongers Dag Aar 1524, og den vilde have varet endnu længere, hvis Levnedsmidlerne ikke vare slupne op for dem. Da disse vare slupne op, indlode de sig paa Overgivelse, som de opnaaede paa de Vilkaar, at Krigsfolket frit drog ud af Riget tillige med Hr. Henrik Gøje, Kong Kristierns tro Statholder.
I Aaret 1524 holdtes i København en stor Herredag, som varede i lang Tid. Til denne havde ikke blot hele Danmarks Riges Raad og Adel givet Møde, men ogsaa de vendiske Stæders Raader havde indfundet sig for
