Du er her: Forside Tekstbase Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534), Side: 48 (100 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 48 af 97 sider (Side 100 i forlægget)

Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - LATIN Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

grauis et intolerabilis. Multi sunt ecclesiasticorum osores, quia opibus et possessionibus sunt felices, non quod ipsis male utantur, sed quod possideant, atque iccirco magis odio quam zelo cupiunt uiros ecclesiasticos reformari.

Eodem anno mense Augusto, ipso die feriarum beati Bartolomei, habitus est Malmogie solennis dominorum conuentus inter regem Danorum Fridericum primum ac D. Gostauum Erici, electum regem Suetie, pro firmanda perpetua pace inter hec tria regna, quo fortius obsistere possent trium regnorum immanissimo hosti regi Christierno, iam e regno profligato. In quo conuentu communi consensu statutum est, ut Gotlandia insula (de qua semper inter Danos et Suecos fuerat controuersia) esset sub ditione regni Datie, quemadmodum iam fuerat centum uiginti annos et ultra, a temporibus Waldemari patris Margarete regine trium regnorum. Restituta fuit etiam Blekingia, que duobus pene annis a Suecis fuerat occupata, dolo et fraude intercepta in fuga regis Christierni secundi famosi tyranni. Hec pax et concordia facta est authore magistratu Lubecensi, qui tum regebat dictum Gostauum, cuius suffragio et procuratione electus erat in regem Suetie, cum tamen tanto principatu uideretur indignus, cum ob generis ignobilitatem, tum maxime ob animi ferociam atque ignaui pectoris nimiam superbiam.

Eodem anno mense Septembri, xxiiii die mensis periit Naufragio magister Ioannes Mwle recens consecratus episcopus Opsloensis, non procul a monasterio Westerwiig. Impegerat namque in uadum ipsa nauis ui tempestatis impulsa, qua confracta coniecit

haard og streng Herre. Der er mange, som hade Kirkens Personer, eftersom de have saa store Rigdomme og Besiddelser, ikke fordi de misbruge disse, men fordi de overhovedet ere i Besiddelse heraf, og saaledes ledes de mere af Had end af Iver, naar de ønske, at de gejstlige Mænd skulle »reformeres«.

I August Maaned samme Aar blev der paa St. Bartholomæi Dag (24 Aug.) i Malmø holdt et stort Herremøde mellem Kong Frederik den første af Danmark og Hr. Gustav Erikssøn, der var udvalgt til Konge i Sverig, for at der kunde sluttes en varig Fred mellem disse tre Riger, at de med større Styrke kunde modstaa de tre Rigers grumme Fjende, den fordrevne Kong Kristiern. Paa dette Møde blev det ved fælles Overenskomst besluttet, at Øen Gulland, hvorom der altid havde været Strid mellem de Danske og de Svenske, skulde høre til Danmarks Riges Krone, saaledes som den da allerede havde gjort det i over 120 Aar, nemlig fra de Tider, da Kong Valdemar regerede, han, der var Fader til Margrete, de tre Rigers Dronning. Ogsaa Blekingen, som næsten i to Aar havde været i Svenskernes Vold, blev givet tilbage; disse havde nemlig med Svig og List snappet det paa den Tid, da Kristiern den anden, den berygtede Tyran, forlod sit Rige. Denne Fred og Overenskomst blev indgaaet efter Opfordring af Raadet i Lybeck, som paa den Tid havde stor Indflydelse paa fornævnte Gustav, som ved Lybeckernes Anbefaling og Hjælp var bleven kaaret til Sverigs Konge, skønt han dog syntes uværdig til saa høj en Stilling saa vel paa Grund af sin lidet anselige Byrd, som især paa Grund af sit Sinds Vildskab og sit aandsfattige Hjertes altfor store Overmod.

Den 24 September i samme Aar omkom Mester Hans Mule, der nylig var bleven indviet til Biskop i Oslo, ved et Skibbrud ikke langt fra Vestervig Kloster. Skibet var nemlig stødt paa Grund under en voldsom Storm og havde derved faaet en Læk, hvorpaa han kastede