Tekstbase - kontekst
Du er på side 72 af 97 sider (Side 124 i forlægget)
Document Buttons
ibidem habentibus. Deinde semel apud Ludosiam cum Suecis ac paucis Danis infelici marte conflixit, cui cum nec gloriosa nec sperata contigisset uictoria, et illo pugnante, exusta essent illius castra per dominum Nicolaum Bilde prefectum arcis Baahwss, que habebat in opido Kongælde, et que habiturus erat in Marstrand et Oddewald, uisum est redire cum superstitibus a bello et fame militibus in Opslo ciuitatem, ubi primum ueniens in Noruegiam appulerat, ibique aliquanto manens tempore uirium incrementa recepit adhesione quorundam episcoporum ac nobilium regni eiusdem, qui rebus deploratis ob grassantem Lutheranismum coacti sunt uel equis uel iniquis rationibus illi adherere.
Anno domini .1532. mense Aprili, celebrata sunt Haffnię publica comitia, in quibus consultandum erat de ratione exturbandi regem Christiernum e regno Noruegie, quod hostiliter inuaserat, cuiusque magnam partem iam occupabat. Interea iustissimo simul ac misericordissimo deo pro Danis pugnante, contigit insperata uictoria. Electus enim ad episcopatum Ottoniensem Chanutus quidam Henrici, aurea stella uulgo nuncupatus, prefectus est Danorum copiis aduersus regem Christiernum in Noruagiam missis. Qui cum esset rege Christierno uiribus ac armis superior, non ausus rem bello transigere, ut illi iussum erat cum a regia maiestate, tum etiam a regni magistratu, dolo ac fraude cogitauit dolosum ac fraudulentum regem circumuenire, quem armis uincere desperabat, quod tamen factu erat facilimum, si tam fortem habuisset animum, quam inuictas habebat copias. Oblatis igitur regi
hvorpaa han en enkelt Gang kæmpede med Svenskerne og nogle faa Danske i en for dem uheldig Kamp ved Lødese; men da den Sejr, han her vandt, hverken skaffede ham synderlig Hæder eller svarede til hans Forventninger, og da desuden Befalingsmanden paa Bohus, Hr. Klavs Bilde, medens Kongen selv kæmpede ved Lødese, havde opbrændt den Lejr, Kongen havde i Konghelle By, og da det gik paa samme Maade med de Lejre, han i den følgende Tid var i Færd med at opslaa i Marstrand og Oddevald, saa besluttede han med de Tropper, som Krigen og Hungersnøden havde levnet, at vende tilbage til Oslo By, hvor han var landet ved sin første Ankomst til Norge. Her forblev han en Tid lang og fik imidlertid nogen Tilvækst til sin Styrke derved, at nogle Biskopper og Adelsmænd i samme Rige sluttede sig til ham: thi da Lutheriet havde grebet stærkt om sig, saa de sig i deres fortvivlede Stilling nødsagede til at slutte sig til ham, hvad enten Vilkaarene vare gunstige eller ugunstige.
I Herrens Aar 1532 holdtes der i April Maaned en almindelig Herredag i København, paa hvilken der skulde raadslaas om, paa hvad Maade man kunde drive Kong Kristiern ud af Norges Rige, hvor han var trængt ind paa Fjendevis og som han allerede for en stor Del havde i sin Magt. Men da Gud, som paa een Gang er retfærdig og barmhjertig, kæmpede for de Danske, opnaaede de en uventet Sejr. Thi en Mand ved Navn Knud Henriksøn, der var udvalgt Biskop i Odense og sædvanlig kaldes Gyldenstjerne, blev sat i Spidsen for de Danskes Hærmagt, der sendtes mod Kong Kristiern i Norge. Skønt han var Kong Kristiern overlegen i Vaabenstyrke, vovede han dog ikke at afgøre Sagen ved Vaabenmagt, saaledes som det var ham befalet saavel af Kongen selv som ogsaa af Rigens Raad, men han fattede den Tanke, ved List og Svig at besnære den listige og svigefulde Konge; thi han nærede Mistvivl om at kunne overvinde ham med Vaaben; men det havde dog været meget let, dersom hans Mod havde været lige saa stort som hans Tropper vare uovervindelige. Da man derfor tilbød Kong
