Tekstbase - kontekst
Du er på side 9 af 97 sider (Side 61 i forlægget)
Document Buttons
Eodem anno D. Eylerus ex archidiaconatu electus ad episcopatum Arhusiensem consecratus est episcopus. Sed quoniam fauore principis ac populi destitutus erat, nullaque prudentia preditus, coactus est, cum paucis annis eam administrasset prouintiam, episcopatum resignare D. Nicolao Claussøn tunc Canonico Roschildensi.
Eodem anno ob publicam querelam tocius
Anno domini .1486. Christiernus primogenitus regis Ioannis, cum adhuc puer esset. 5. aut. 6. annorum, assumptus est in regem publico homagio in placito Wibergensi.
Anno .1487. Dominus Iuarus Axelsøn pulsus est vi ex Gotlandia, ob suspicionem prodicionis, eo quod
Samme Aar blev Hr. Ejler, der fra Ærkedegn i Aarhus var bleven udvalgt til Biskop sammesteds, indviet som Biskop. Men efterdi han forspildte baade Fyrstens og Folkets Gunst og heller ikke besad nogen synderlig Klogskab, nødtes han til, da han kun i faa Aar havde styret dette Stift, at overdrage Bispedømmet til Hr. Niels Klavssøn, den Gang Kannik i Roskilde.
I det samme Aar blev der paa Grund af almindelig Klage næsten fra hele Tyskland over de Røverier, som Hr. Gerhard, Greve af Oldenborg, fra sin Borg Delmenhorst øvede mod alle vejfarende og Købmænd, af kejserlig Majestæt afsagt en Aktserklæring, der lød paa, at hvo der med Vaabenmagt kunde vinde samme Borg Delmenhorst, skulde besidde den med fuld Ret som en sand Hævder af Fædrelandets Frihed. Borgen blev da belejret af Ærkebiskoppen af Bremen og Biskoppen af Mynster; men da Biskoppen af Bremen mistvivlede om Sejren, lod han Lejren afbryde og kaldte sine Soldater tilbage, hvorpaa Biskoppen af Mynsters Hær ene holdt ud lige til Enden. Saaledes sejrede han, triumferede, satte sig i Besiddelse af Borgen og besidder den endnu med fuld Ret som Landefredens tapre Forsvarer og Hævner.
Aar 1485 døde den værdige Fader i Kristus, Hr. Oluf Mortensøn, Biskop i Roskilde, hvis Adelskab ej viste sig i Hovmod og Pragt, men i højeste Grad i Fromhed og Gavmildhed; men efter hans Død bleve Efterfølgerne stadig ringere og ringere.
Aar 1486 blev Kong Hanses førstefødte Søn Kristiern, skønt han endnu kun var en Dreng paa en 5 eller 6 Aar, tagen til Konge og offentlig hyldet paa Viborg Landsting.
Aar 1487 blev Hr. Iver Axelsøn med Magt fordreven fra Gulland. Man mistænkte ham nemlig for Forræderi, fordi
