Tekstbase - kontekst
Du er på side 12 af 97 sider (Side 56 i forlægget)
Document Buttons
In ultimo nostro conuentu multa contulimus de assentatoribus et adulatoribus, quod neque Regibus neque Principibus prodesse possent sed multis modis nocere. jllud indicatum est aliquot Cæsarum et Principum exemplis. quod hoc nostrum colloquium tantum executum sit apud te, quod aperte dixeris præsente tota tua aula te nunquam posthac amore prosequturum eos, certe id admodum gratum erat iam de te audire, et optarem, semper firmiter inhęreret tibj in animo, quod certo persuasum mihj habeo futurum, si concedas senioribus et prudentibus libere loquendj facultatem considerans illorum admonitiones, quę tam tibi quam tuis prodesse possint, et non inclines aurem ad eos, quj blandis sermonibus plus quęrunt proprium quam tuum commodum. Vale. Frederichsburgi 17. Ianuarij Anno Dni 1592.
De adulatoribus est illud Diogenis responsum dignum notatu, quia aperte docet, qualis illorum natura sit. eam autem diligenter considerare est admodum utile, ut eo melius eos vitemus. cum interrogaretur, quod animal sævius morderet, si de feris inquit detrectator si de securibus adulator. hoc responso eos aperte descripsit, et merito vituperavit. nam eiusmodi homines multum nocent, non solum apud principes, quos sæpenummero incitant ad tyrannidem et sævitiam, sed etiam in liberis ciuitatibus sæpe hortantur, quod reipub. sit magno incommodo, ut mereantur gratiam dominorum, et aliquando reddunt fatuam multitudinem prorsus insanam. Vale. Datum Frederichsburgo 20. Ianuarij Anno a nato Christo 1592.
Ved vort sidste møde drøftede vi indgående eftersnakkere og smigrere, hvorledes de hverken kunne gavne konger eller fyrster, men på mange måder forvolde skade. Dette fremgår tydeligt af mange eksempler hentet hos kejsere og fyrster.
Den samtale fandt dengang sted hos dig, og du sagde åbent, mens hele dit hof var til stede, at du aldrig siden ville nære hengivenhed for dem. Det var bestemt meget kærkomment at høre fra dig, og jeg ville ønske, det altid vil være prentet i dit sind; jeg er helt overbevist om, at det vil være tilfældet, hvis du giver ældre og kloge personer lejlighed til frit at ytre sig og tager hensyn til deres råd, som vil kunne gavne både dig og dine, og du må ikke låne dem øre, som med smigerende tale snarere søger deres eget end dit vel.
Lev vel. Frederiksborg, den 17. januar i det Herrens år 1592.
Om smigrere findes der dette Diogenes-svar, som er værd at notere sig, fordi det åbent afslører, hvorledes deres natur er. Overvejer man denne natur omhyggeligt, har man megen nytte deraf, for desto bedre kan man undgå dem.
Da han blev spurgt, hvilket dyr der bed hårdest, sagde han, at hvis det drejede sig om vilde dyr, så "nedrakkeren", hvis om tamme, så "smigreren".
Med dette svar har han åbent beskrevet og dadlet dem efter fortjeneste. For den slags mennesker er til megen skade, ikke blot for fyrster, som de ofte driver til tyranni og grusomhed, men også i frie byer opfordrer de ofte til noget, som bliver til stor skade for staten, blot for at vinde deres herrers gunst, og undertiden gør de den tåbelige hob aldeles vanvittig.
Lev vel. Skrevet på Frederiksborg den 20. januar år 1592 efter Kristi fødsel.
