Tekstbase - kontekst
Du er på side 3 af 97 sider (Side 38 i forlægget)
Document Buttons
Inter multas et varias virtutes, quibus rex Alphonsus præditus erat, humanitas non fuerat minima; id optimus dominus satis præstitit multis factis. tamen in eo præcipue, quod reuera de eo historię referunt: quod aliquando, cum iret in ciuitatem quandam in Italia, et in itinere uidit rusticum quendam conquerentem uehementer asinum, quem duxit onustum farina, in lutum prolapsum, statim rex de equo descendens ipse apprehendit pectus asini, ut cum rustico subleuaret. insigne profecto exemplum in tanto principe. Scriptum Hafniæ 26. Nouembris Anno Dni. 1591.
Vltimis meis literis commemoraui tibi, mi amice, insigne factum humanitatis regis Alphonsi de rustico quodam dolore affecto, quem ipse adiuuit in extrahendo asino cum eo, qui prolapsus erat in lutum. huic eius facto potest etiam optime assimilarj eiusdem Alphonsj beneuolentia, quam probus et præstantissimus princeps præstiterit miseris hominibus, qui eiecti erant necessitate famis e præclara illa ciuitate Caieta, cum eam obsidione cinxerat. sed hac de re dicam in proximis literis ad te. interea optime Vale cum nostris omnibus communibus amicis. Datum Hafniæ 27. Nouembris Anno Dni 1591.
Blandt de mange forskellige dyder, kong Alfons var i besiddelse af, var hans menneskelighed ikke den mindste.
Det viste den gode hersker tydeligt i mange gerninger, dog især i den, som historiske beretninger sandfærdigt fortæller om ham. Engang, da han rejste til en by i Italien og på rejsen så en bonde, der voldsomt beklagede sig over, at et æsel, som han førte belæsset med mel, var gledet i mudderet, steg kongen straks af hesten, og tog selv fat ved æslets bringe for sammen med bonden at løfte det. I sandhed et fortrinligt eksempel hos denne store fyrste.
Skrevet i København den 26. november i det Herrens år 1591.
I mit sidste brev fortalte jeg dig, min ven, om kong Alfons' fortrinlige menneskekærlige handling over for en bonde, der var i en sørgelig tilstand, og som han selv hjalp med at trække et æsel op sammen med ham, som var gledet i mudderet.
Med denne gerning kan man også fint sammenligne samme Alfons' velvilje, som denne retskafne og fremtrædende fyrste viste over for stakkels mennesker, som var fordrevet af hungersnød fra den berømte by Caieta, da han havde lagt en belejring omkring den. Men herom vil jeg fortælle i mit næste brev til dig.
I mellemtiden, lev vel med alle vore fælles venner.
Skrevet i København den 27. november i det Herrens år 1591.
