Tekstbase - kontekst
Du er på side 17 af 30 sider (Side C1r i forlægget)
Document Buttons
quæ fœtum circumdant, politiam Ecclesiasticam atque externam illam ac ratam ordinis conservationem ab Ecclesia propter ministerium verbi institutam. Quæ etsi per se pietas non sit, tamen vinculum quoddam est, conjungens nos Ecclesiæ, et verbi ministris, vt quemadmodum cætera membra Ecclesiæ, nutrimento divini verbi alamur. Hac pictura, quæ nos de maximis negotiis admonet, quid dulcius aut quid jucundius homini Christiano? Iam verò quum et ipse David, Job, Moses et alii nunquam non divinam potentiam, sapientiam, prudentiam, bonitatem et benignitatem erga nos in creaturis contemplandam proponant, nonne longè certius ab iis intelligantur, qui ex Physicis et Astronomia conditiones, vires, motus et mutationes atque utilitates rerum naturalium scrutati sunt, quàm qui nullam harum rerum peritiam habent? Ut interim nunc non dicam quantum ipsa per sese rerum naturalium contemplatio, et fidem de DEO in piis confirmet, et reverentiam erga DEUM alat atque adaugeat. Quis enim non assequitur eos homines, qui ex Mathematicis disciplinis cognoscunt magnitudines, effectus, motus ut longè diversissimos, ita etiam ornatissimos [< ornatissimas] corporum cœlestium, Solemque illum, quo quotidie fruimur, tota terra majorem esse, quique animadvertunt in minimis herbulis, in plantis atque in singulis rebus esse singulares virtutes ac dotes inditas eis divinitus, ad usum et conservationem humani generis, magis in admirationem et amorem ipsius DEI incitari, quam qui harum rerum noticiam majorem, quam pecus habent, non assecuti præstantissimas
omslutter fostret. Og skønt disse ikke er fromhed i sig selv, udgør de dog et bindeled, der knytter os til kirken og til ordets forkyndere, ved at vi ligesom kirkens øvrige lemmer styrkes af det guddommelige ords næring. Hvad er dejligere eller mere saliggørende for et kristent menneske end dette billede, som formaner os i de største sager? Og når nu både David, Job, Moses og andre ofte lader os skue den guddommelige magt, visdom, klogskab, godhed og velvilje mod os i skabningerne, vil deres ord da ikke blive forstået langt mere præcist af dem som i fysikken og astronomien har studeret naturens betingelser, kræfter, bevægelser, forandringer og nytte end af dem som ingen erfaring har med disse sager? For ikke at tale om hvorledes det at betragte naturen i sig selv bekræfter troen på Gud hos de troende og nærer og øger ærefrygten for Gud. For hvem indrømmer ikke, at de mennesker som ved matematiske studier har fået kendskab til himmellegemernes størrelse, virkninger og bevægelser, der i samme grad er forskellige som de er smukke, og véd at solen, som vi dagligt frydes ved, er større end hele jorden, og som er bevidste om, at der i den mindste urt og plante, i hver enkelt ting findes egne kræfter og gaver, der er nedlagt i dem af Gud til gavn og videreførelse af menneskeslægten, at disse mennesker i højere grad anspores til at beundre og elske Gud end dem som ikke har erhvervet sig større viden om disse sager end kvæg og derfor betragter disse
