Tekstbase - kontekst
Du er på side 125 af 147 sider (Side 318 i forlægget)
Document Buttons
Vitebergæ exorsus est, inuectus primum in <647> Tesselij indulgentias, quas istis in locis homo ineptissimus ex pontificis Romani authoritate proposuit ac venditauit.
Parua erant magni motus inicia. Secutæ sunt contentiones, controuersiæ, disputationes, turbæ, minæ, insidiæ, praxes, conuentus, pollicitationes, bella. In mediis dissentionibus creuit lux euangelij, doctrinæque authoritas scholis suggestuique ac conscientiis restituta est, errores fusi prostratique, eiecta superstitio, et <648> detersæ prophanitatis sordes - adeo vt non intelligi tantum impietas, sed odio execrationique haberi cæpta sit. Ex eo die potentem se æternus atque vnigenitus Dei filius in ecclesia ostendit et probat.
Principum primi Saxones doctrinæ professionem libertatemque et ministros recte docentes Lutherum et alios aduersus vim morsusque sychophantarum et reliquam persequentium potentiam sapienti consilio egregie defenderunt. <649> In eam deinde arenam ab aliis haud etiam paucis mature descensum est, lateque in Germania grata euangelij fama animos multorum occupat, ita vt non Saxoniam modo sed superiores quasdam complexa ciuitates, eximia structuræ cælestis inicia collocarit.
Interea in hoc nostrum Daniæ regnum progressus Christus est, primusque accessus, sub Christierno Secundo factus, et regem ipsum statim et aliquot præcipuos <650> vna proceres salutaris fidei iusticiæque ac bonæ conscientiæ vsu et possessione imbuit, imbutosque iugi sacræ lectionis exercitio, collatione atque auditu verbi mirifice confirmauit. In eo nostrates Tessalonicensium nobilitatem imitati, cum scripturæ testimonia inter se contulissent, cumque doctrinæ patefactæ repurgatæque dulcedinem gustavissent, hos adepti <651> sunt fructus vt, sicut cyclopes Christoque aduersarij minime sunt habiti, ita nutriciorum ecclesiæ sortiti nomen, gratam equidem ac splendidam virtutis famam transmiserunt ad posteritatem. Eo in numero fuere Magnus Gøye de Krenckerup, Ericus Bannerus de Asdal, Absolon Brahe de Krogholm, Canutus Rud de Møglekier, milites virique ob virtutis laudem incomparabiles, quorum <652> auxilio consilioque et opera doctrinæ euangelicæ semina apud nos in inicio iacta ac confirmata, in vberem salutis messem egregie succreuerunt.
Derfor gav han sig i Wittenberg i kast med tilrettevisninger og anden behandling af ondet, og hans første angreb gjaldt afladsbreve som en tåbelig person ved navn Tetzel i pavens navn solgte dér på egnen.
Så beskeden var begyndelsen til denne vældige bevægelse. Snart fulgte uenighed, stridigheder, diskussioner, optøjer, trusler, bagholdsangreb, forræderi, møder, løfter og krige. Og midt i alle disse uoverensstemmelser voksede evangeliets lys frem: den hellige lære fik atter sin plads i skoler, på prædikestolen og i menneskenes samvittighed, vildfarelserne blev nedkæmpet, overtroen blev fordrevet og gudsbespottelsens snavs vasket bort, så man til sidst ikke alene erkendte ugudeligheden, men også hadede og afskyede den. Siden den dag har den evige og enbårne Guds søn åbent bevist sin magt i kirken.
Blandt fyrster var de sachsiske de første der lagde deres indsigt og dygtighed i et forsvar for lærens frie bekendelse og de præster der forkyndte den rette tro - både Luther og andre - imod den bølge af falske anklager og andre overgreb de kom ud for fra dem der forfulgte dem. Snart trådte også andre, og ikke så få, frem på kamppladsen, og mange mennesker over hele Tyskland blev grebet af evangeliets glade budskab - og med inddragelsen, foruden Sachsen, af en række betydningsfulde byer lagdes et enestående fundament til et himmelsk bygningsværk.
Imidlertid nåede Kristus nu også her til Danmark. Det begyndte under Christian II, hvor både kongen selv og en række fremtrædende adelsmænd med ham straks fyldtes af den frelsende tro, af retfærdigheden og den gode samvittighed, og heri fandt de forunderlig bekræftelse, når de læste i den hellige skrift, sammenholdt dens udsagn og lyttede til ordet. Heri fulgte vore landsmænd Thessalonikernes forbilledlighed, for ved at holde skriftens vidnesbyrd op mod hinanden og smage sødmen i den åbenbarede og rensede lære, kunne de høste den lykke ikke at blive regnet for kykloper og fjender af Kristus, men for kirkens fosterfædre - og de kunne gå over i historien med et smukt ry for fremragende dyder. Blandt dem var Mogens Gøye til Krenkerup, Erik Banner til Asdal, Axel Brahe til Krogholm og Knud Rud til Møgelkær, alle riddere og alle mænd der nød en enestående anseelse for deres store dyder. Det var disse mænds støtte, vejledning og store indsats, der fra første færd gjorde at den evangeliske læres frø blev sået og slog rod her i landet, for derefter at vokse frem og skænke os en rig høst af frelsens frugter.
