Tekstbase - kontekst
Du er på side 132 af 147 sider (Side 332 i forlægget)
Document Buttons
penitus difflatum. Egesta <685> rudera sunt, restitutaque in locum subsellia, quibus dulcissimo iucundissimoque conspectu homines, vt verbo vacent Dei, commodius insiderent.
Et hæc quidem istic ita gesta sunt. Nam Bystruppensi phano paulo antea authoritas ac idolatriæ occasio adempta est. Ad hunc enim locum concursus quidam multorum clandestinus adhuc fuit, propter sanctimoniæ famam, quæ istic ob seruatas quasdam, vti ferebatur, sanguinis dominici guttas late <686> increbuerat, interdictumque superstitiosis est ne quid sibi ad eum locum commercij aut peregrinationis in posterum esse arbitrarentur.
Horribilis autem gloriæ Christi prophanatio circa statuas sanctorum, et id genus alias impietatis formas instrumentaque, in inclyto hoc Daniæ regno conspecta est, qualis iste ad Oppenrodensem Annam, Karuppensem Virginem Matrem, Seuerinum Rygensem, Eobanum <687> Gynderuppensem et multiplex assiduusque alio concursus fuit - idque in ipsa tantum Chersoneso, vt nihil de aliis regni partibus locisque eo nomine pene famosis addam, in quibus non minor equidem stulticia, verum audacia paulo maior inter religiosulos istos ac præpostere sanctos visa est, de quibus alius nobis ad dicendum est constitutus locus.
At vero idolorum istorum iam pridem et authoritas conciderat et adeundi libertas consuetudoque nostratibus est interdicta <688> Christiani, pij regis, zelo iussioneque ac voluntate, qui vt persuaderi miserorum errantiumque animis ex verbo Dei sedula sapienteque pastorum opera mandauerat, ita quibusdam in locis clam auferri statuas, aliis palam deici confringique ita iussit vt, ipso inspectante iudicanteque populo, rei et appareret fucus et persuasionis vanitas pluribus tum præsentibus omnino deprehenderetur. Hæc ratio doctrinæ <689> euangelicæ plurimum auxit cursum et summam pontificij regni authoritatisque opinionem sustulit ac labefactauit.
Præcipuum autem artificij Diabolici hoc fuit caput: ad eum quidem modum dementauisse hominum animos vt a manifesto puroque primum verbo, deinde a vero præceptoque cultu Dei miseri persuasique discederent, eamque quæ contra patefactam atque expressam voluntatem Dei, contra tenorem authoritatemque scrip
ne blev ryddet af vejen, og i stedet blev der opstillet bænke, hvor folk kunne sidde med et herligt udsyn, og mere behageligt, så de var modtagelige for Guds ord.
Sådan gik det for sig dér på stedet, hvor man kort tid inden også havde frataget Bistrup kirke dens særlige værdighed og det der kunne tilskynde til afgudsdyrkelse. På det sted samledes nemlig stadig i hemmelighed mange mennesker, fordi det havde fået et udbredt ry for at være et helligt sted, på grund af hvad man påstod var nogle dråber af Herrens blod, der opbevaredes der. Det blev for fremtiden forbudt de overtroiske at valfarte dertil eller foretage nogen form for handel på stedet.
Man kunne imidlertid stadig, her i det berømmelige danske rige, se den skrækkeligste bespottelse af Kristi ære i tilknytning til statuer af helgener og andre lignende former for, og midler til, ugudelighed. Eksempelvis samledes til stadighed store flokke hos Anna i Åbenrå, hos Jomfrumoderen i Karup, hos Søren i Ry, hos Eoban i Gunderup og andre steder - og det alene i Jylland. Jeg skal ikke her tale om de andre dele af riget, og de steder der på det nærmeste blev berygtede af denne grund. Den tåbelighed man møder her er bestemt ikke mindre, snarere er skamløsheden blandt disse såkaldt fromme mennesker og påstået hellige mænd endnu større. Men dem har jeg planlagt at behandle andetsteds.
Nu var disse afgudsbilleders betydning på dette tidspunkt for længst svundet ind, hvortil kom at det var blevet forbudt vores landsmænd at besøge dem. Det var den fromme kong Christians nidkære vilje og befaling. Han havde pålagt præsterne at lægge både flid og omtanke i arbejdet med at overbevise de stakkels forvildede sjæle ud fra Guds ord. Tilsvarende befalede han at statuerne visse steder skulle bortfjernes i hemmelighed, men andre steder rives ned og ødelægges ganske åbenlyst, så folket ved selvsyn kunne få øjnene op for bedrageriet, og så mange som muligt kunne erkende tomheden i disse ideer. Denne fremgangsmåde var til stor støtte for den evangeliske læres fremmarch, og den nedbrød og undergravede troen på pavens magt og autoritet.
Det har været den væsentligste side af Djævelens håndværk at fratage menneskene deres fornuft i en sådan grad at de først fraveg det rene, klare ord, derefter ynkeligt lod sig forlede til at fravige den sande og foreskrevne gudsdyrkelse, og kastede sig over denne afgudsdyrkelse, denne tomme og opdigtede kult, der stred imod såvel Guds åbenbarede og udtrykkelige vilje som skriftens grund
