Du er her: Forside Tekstbase Lætus: De Nato (1577) Lætus: De Nato (1577), Side: 142 (354 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 142 af 147 sider (Side 354 i forlægget)

Lætus: De Nato (1577) - LATIN Lætus: De Nato (1577) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

suus propterea impediendus Salio erat cursus, quo minus et ipse eius quæ in se esset virtutis faceret periculum, eamque quæ omnibus proposita fuit victoriæ laudisque metam contingere adniteretur? Aut quem non vel aliis, quæso, videas, vel tute experiaris obicientem se, vt liberum minime sit concertandi studium, omnisque minoribus interclusa sit præmiorum spes, quæ vel ipsi obtineant vel in suos deriuent, eoque nomine officiorum fines tollant?

At vero Fridericus ille noster, inter reges multo præstantissimus, cum et pietate colat Deum et commissam sibi reipublicæ <735> curam ex virtute complectatur et foueat, equidem ea est erga omnes affectione animi vt, cum omnium salutem velit, in singulis id probet commendetque maxime quod cum virtute coniunctum esse videt. Inde illi studium erga omnes paternum est et liberale, adeo vt cum summos, ceu honesta plane est ratio, summis dignetur locis honoribusque maximis adiungat, ita, si quam in inferioribus virtutem comperit, eam <736> certe et approbet dictis et præmiorum exhortatione confirmet, nihilque prius expetat quam quæ recta vtiliaque sint ordini ac singulorum bono, honesta celebrique fama de omnibus referri et statui. Quare et suos nosse et in conspectum admittere singulosque patrocinio dignari, omnibus beneuolentiæ atque fauoris declaratione animum ad virtutum studia et spem premiorum excitare.

His moribus non ea tantum quæ amplissimæ nobilitati grata sunt perficit, <737> sed subditorum omnium et beneuolentiam retinet et consulit vtilitati. Sua igitur et ciuibus commoda et agricolis facultates crescunt, hisce profecto maxime quibus aut industria laboribus aut vitæ ratio expediundæque conditionis ardor cum assiduitate ac diligentia coniunctus est. Nam fucis ne quidem dij immortales aluearia expleuerint, cum nulla neque occasio ignauis neque parti boni copia securis cessantibusque satis sit.

Floret igitur Daniæ regnum hoc seculo, et maximis <738> honoribus et incrementis fortunarum - et, quod in prima summaque felicitatis

hindret Salius i at fortsætte løbet, så Salius ikke fik lejlighed til at prøve sine kræfter og stræbe efter den sejr og den berømmelse de skulle have dystet om på lige fod? Hvor møder vi ikke dette at nogen stiller sig i vejen for andre, eller for os selv, så der ikke bliver nogen mulighed for at tage kampen op - de ringere stillede kan derved intet håb gøre sig om gevinst, for gevinsterne vil de andre enten selv erhverve sig eller tildele deres egne folk, og derved bliver det aldeles formålsløst at gøre sin pligt.

Med vores kong Frederik, derimod, der er aldeles enestående blandt verdens konger, forholder det sig anderledes. Ikke blot dyrker han Gud med fromhed, mens han med stor dygtighed tager vare på den stat der er blevet ham betroet - han omfatter alle med en sådan kærlighed, at han ikke kun har det fælles vel for øje, men samtidig hos hver enkelt fremhæver og anbefaler de ting der forekommer ham at udspringe af sand dyd. Han viser alle en faderlig og storsindet interesse: Mens han, som det sig hør og bør, lader de højeste poster og æresbevisninger tilfalde de fornemste mænd, sørger han derfor også for, når han finder dygtighed og evner hos folk af lavere stand, at bevidne dem sin anerkendelse i ord og opmuntre dem yderligere med belønninger. Intet ligger ham stærkere på sinde end at handlinger der er rigtige og nyttige for statens orden, og for hvert enkelt menneske, skal opnå ære og berømmelse, hvem der end har udført dem. Derfor lægger han også vægt på at kende sine undersåtter, at modtage dem personligt og at skænke dem hver især sin beskyttelse. Ved at give udtryk for sin gunst og velvilje tilskynder han dem alle til at stræbe mod store handlinger i håbet om belønninger.

Denne holdning betyder at han ikke kun tager hensyn til den højeste adel i sine handlinger, men fastholder hengivenheden hos alle sine undersåtter og altid har deres bedste for øje. Såvel borgernes vilkår som bøndernes muligheder forbedres derfor - og det gælder særlig dem der lægger en indsats i deres arbejde, og i hele deres livsførelse flittigt og vedholdende stræber efter at forbedre deres stilling. End ikke de udødelige guder kan fylde en bikube med droner: for ingen mulighed er stor nok for de ugidelige, og intet håb om vinding er stort nok for de uvirksomme og sorgløse.

Det danske rige står i vor tid i fuld blomst, både på grund af den store ære og respekt det nyder, og den forøgede velstand - og,