Tekstbase - kontekst
Du er på side 4 af 147 sider (Side 68 i forlægget)
Document Buttons
comparationeque iudicium oboritur, et elegans quædam atque honesta alacritas inseritur animis eorum qui natura cælestique <15> impetu aut exhortationis stimulis accenduntur impellunturque ad imitationem. Ne quid motus dicam pectorum in iis qui parentum facta, vt magnifice gesta expeditaque audiunt, ita e suo tanquam profecta non tam admirantur ob pulchritudinemque salutemque patriæ, quam referre insequique ac veluti sanctissima <16> rectissimaque maiorum vestigia exosculari interque suos prædicare gestiunt, ne quid nepotum virtus in vergente hoc mundi senio minor deteriorue maiorum claritudine omnino reperiatur.
Iam vero, nisi quæ viuo te acta sunt ignorari penitus, nonne hoc demum est, vt inquit Cicero, semper esse puerum? Scholæ, <17> vero, eruditorumque cætus et collationis de rerum maximarum formis, vi, natura ac dignitate modus - quid quæso eximij, quid iucundi sine venusta eorum quæ antiquitus inciderant commemoratione expediat, ornet, perfecerit?
Postremo et iram Dei aspici necesse est aduersus eos quos vel improbitas sua <18> ad nocendum incitat, vel pænarum certitudo attrahit ad supplicium, ipseque voluntatum exitus ostendit temere tentatas res, quæ vt animi procacitate ac petulantia susceptæ sunt, ita aduerso Deo in turpem ignominiosamque plerumque scoriam fatiscentes risus hominum sannasque atque improperia pro laude excitarunt.
<19> At vero alios reges alij vates laudibus amplexi sunt. Cum enim istud genus hominum tanquam in specula ac fastigio vitæ collocatum sit, frequensque his ac prona vel in virtutes vel in vitia existat inclinatio, euenit profecto assiduum huc ac facilem suspectum esse iis qui vel reprehenda notent vel approbanda deligant, omnemque vitæ <20> eius rationem ad vsus hominum accomodent, ordinent, expendant. Ea igitur plerumque causa docti prudentesque excitantur viri, vt magnatum vitas factaque horum maxime insignia velint monumentis inferre literarum, non ea tantum ceu occasione maxima, vt quæ <21> prioribus seculis a summis imperiorum gubernatoribus aut præcipuis rerumpublicarum viris gesta expeditaque sunt cog
begivenheder. Og samtidig giver det en smagfuld og værdig opmuntring til dem der stiler mod at efterligne de gamle - hvad enten de gør det af natur, ved himlens tilskyndelse eller efter opfordring fra andre. Dette gælder ikke mindst de mennesker der - når de hører om deres forfædres storslåede bedrifter og ikke nøjes med at beundre dem for deres ædelhed og store betydning for fædrelandets vel, men også føler at de selv i en vis forstand har del i disse bedrifter - sætter dem som deres eget mål, priser dem som de mest redelige og ærværdige spor deres forfædre har sat sig, og fremhæver dem over for deres omgivelser, i håb om at efterkommerne i disse sidste tider ikke på nogen måde skal stå tilbage for deres navnkundige forfædre i mod og dygtighed.
Hvis man ikke har kendskab til andet end hvad der er foregået i ens egen levetid, vil man så ikke, som Cicero siger, livet igennem forblive et barn? Vore skoler, den lærde verden, enhver form for indsamling af viden om ophøjede emner (deres fremtræden, væsen, natur og betydning) - kan de overhovedet frembringe noget af værdi eller berede os nogen fornøjelse, hvis de ikke også omfatter smukke beretninger om tidligere tider?
Endelig er det også nødvendigt at anskueliggøre Guds vrede mod folk som drives af deres onde natur til at volde skade, drages af den sikre straf til retterstedet, og ved selve udfaldet af deres egenrådighed viser hvor dumdristige deres handlinger har været: udsprunget af skamløst overmod som de er, har de ingen nåde fundet hos Gud. Derfor er de som oftest løbet ynkeligt ud i sandet, og de har kun påkaldt sig latter og foragt blandt folk, aldrig beundring og ros.
Adskillige konger har gennem tiden været genstand for digteres lovprisning. De befinder sig nemlig på en fremskudt og iøjnefaldende plads her i livet, og derved kommer deres tilbøjelighed til såvel dyder som laster ofte særlig tydeligt til udtryk. Derfor kan de til stadighed uden besvær iagttages og vurderes af digterne, som kan gøre opmærksom på deres fejl og fortrin og skildre et sådant livsforløb på en anskuelig måde til brug for menneskene. Heri ligger den vigtigste årsag til at lærde og forstandige mænd ønsker at nedfælde store mænds liv og deres mest betydningsfulde gerninger i skriftlig form. Dette sker ikke alene for at give eftertiden kendskab til hvordan de største monarker og republikkernes betydelig
