Du er her: Forside Tekstbase Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534), Side: 40 (92 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 40 af 97 sider (Side 92 i forlægget)

Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - LATIN Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

coniecta rogum concremari fecit. Adeo estuabat furore ac tyrannide sanguinarium illud pectus, ut non sineret ullas superesse illorum reliquias, cum tamen iam recenter ab eisdem communibus suffragiis assumptus atque electus fuisset in principem, dominum ac regem tocius regni Suetie, diademateque eiusdem regni insignitus.

Nec hac immanitate contentus, etiam sub corona fecit confiscari uniuersam ipsorum possessionem, fraudatis in hoc heredibus, multis etiam nobilibus domicellis ac feminis una cum filiis infantibus in captiuitatem ductis, que etiam usque ad illius fugam in captiuitate detinebantur. Nec alio spectabat auarissimus princeps, quam ut unus omnium possessiones sibi uindicaret. Nam biennio ante fugam exegit perpetuo iure duos aureos nummos singulis annis recipiendos a singulis tocius regni agricolis, ad quorumcunque siue ecclesiasticorum siue procerum prophanorum ius uiderentur pertinere. Cuius ferociam adeo tunc horrebant quidam ex regni consiliariis, ut priusquam regiam arcem conscenderent, admissa confiterentur peccata, formidine capitis aut carceris, ni consentirent regis imperio. Ab illo nanque die, cum non fieret uoti compos, cepit moliri in perniciem omnium procerum tam sacrorum quam prophanorum tocius regni Datie. Nec dubium, si impiis illius conatibus successisset, quin omnes nos aut nunc essemus de miseranda Rutenorum seruitute, aut Bohemica scelestissima factione. Insuper uniuersos regni Datie nobiles, equitesauratos, ac alios in armis claros uiros, grauissima exactione afflixerat, seu pocius expilauerat, interim nec parcens

der opkastet Baal. I den Grad kogte denne Blodhunds Hjerte af Raseri og Tyranni, at han ikke vilde tillade, at der blev den mindste Levning tilbage af dem, uagtet han dog nylig af de samme var enstemmig var bleven taget, kejst og kaaret til Fyrste, Herre og Konning over hele Sverigs Rige og prydet med samme Riges Krone.

Og ikke tilfreds med denne umenneskelige Grusomhed lod han oven i Købet alt deres Gods inddrage under Kronen og bedrog saaledes deres Arvinger for det, der med Rette tilkom dem, og mange adelige Jomfruer og Fruer tillige med deres spæde Børn slæbte han i Fangenskab, og de holdtes ogsaa i Fængsel lige til hans Flugt. Og i det hele taget havde denne havesyge Fyrste intet andet for Øje, end at han ene vilde tilvende sig alles Ejendomme. Thi to Aar før sin Flugt forlangte han som en aarlig Skat til evige Tider to Gylden af hver Bonde i hele Riget, under hvem de saa end stode, Gejstligheden eller de verdslige Stormænd. Og den Gang var der nogle af Rigens Raader, der vare saa bange for hans Vildskab, at de skriftede deres Synder, før de gik op paa Kongens Borg, af Frygt for Død eller Fængsel, hvis de ikke samtykkede i hans Bud. Thi da han ikke opnaaede sit Ønske, begyndte han fra den Dag af at efterstræbe alle saa vel gejstlige som verdslige Stormænds Velfærd i hele Danmarks Rige. Og det er ikke til at tvivle om, at dersom han havde haft Held med sig i disse sine ugudelige Forsæt, saa vilde vi jo alle nu enten leve under en lige saa ynkelig Trældom som Russerne eller som under Bøhmernes forbryderske Kætterparti. Desuden havde han med de haardeste Skatter plaget eller rettere sagt udplyndret samtlige Danmarks Riges Adelsmænd, Riddere og andre velbyrdige Mænd af Vaaben, idet han ikke engang skaanede