Du er her: Forside Tekstbase Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534), Side: 43 (95 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 43 af 97 sider (Side 95 i forlægget)

Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - LATIN Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

frequenter renouatis, nulla necessitate sed mera habendi libidine, uniuersas regni ciuitates atque rura afflixerat, grauiterque oppresserat nouis subinde excogitatis atque impositis censibus, tributis, teloniis, prohibicionibus, legibus ac aliis innumeris grauaminibus, de quibus singulatim scribere foret nimis prolixum nedum operosum, quarum rerum uiolentia omnes regni prouintie adeo sunt facultatibus uacuefacte, ut ubique regnaret mera paupertas omniumque rerum caristia. Et cum iniquissimis grauaminibus uniuersos pene thesauros suo fisco intulisset, tunc demum cudi fecit usualem monetam ex impositione magni pretij, sed ex re nullius prorsus ualoris, que iccirco non solum attulit regni inquilinis maxima damna, sed etiam est atque erit perpetuo, re et nomine, toti Danorum regno ingenti probro. Atque ut paucis dicamus, adeo cecutiebat crudelis princeps, solo priuati commodi respectu, ut diceret omnes omnium possessiones, iura, predia, hereditates atque opes ad sese pertinere, esseque sui iuris et potestatis, ideoque omnium rerum, que in regno erant, non dubitabat auarissimus rex se dominum appellare. Vnde sibi persuaserat licitum esse, quicquid uncquam animo illius collibuisset. Nec secus usurpabat sibi dominium in liberos homines Christi sanguine redemptos, quam in brutas pecudes, quod illos multo crudelius interficeret, quam bestias bestiarum laniatores.

Ob hec tam crudelia facta, ob impietates, cedes, strages, compilationes, aliaque innumera grauamina, iniquum atque impium erat, coram deo et hominibus hunc tyrannum ab ipsis diutius tolerari, cum

uden Nødvendighed, men af lutter Havesyge, plaget alle Rigets Købstæder, Bønder og Almue med umaadelige Skattepaalæg, der bleve fornyede den ene Gang efter den anden, og trykket dem med den ene ny udtænkte og paalagte Tyngde efter den anden, med Told og Cise, nye Love og utallige andre Besværinger, som det vilde være altfor vidtløftigt og møjsommeligt at nævne enkeltvis, og ved alle disse Voldsomheder ere alle Rigets Landskaber blevne saa udtømte, at der over alt herskede lutter Fattigdom og Mangel paa alt. Og da han saa ved sine uretfærdige Tyngsler havde inddraget næsten alle Rigets Skatte i sin Kasse, saa lod han til sidst slaa en gangbar Mønt, hvis Præg lød paa en stor Pris, men som i Virkeligheden slet ingen Værd havde og som derfor ikke blot har bragt Rigets Indbyggere de største Tab, men som baade ved sin ringe Værdi og sit Navn endnu er og til evig Tid vil være til stor Skænsel for hele Danmarks Rige. Og for at sige det med faa Ord, saa gik denne umilde Fyrste i den Grad i Blinde, idet han alene tog Hensyn til sin egen Fordel, at han sagde, at alt, hvad enhver besad, Rettigheder, Godser, Arv og Eje, vedkom ham og stod under hans Ret og Magt, og derfor tog denne Konge i sin umættelige Gerrighed ikke i Betænkning at kalde sig Herre over alt det, som i Riget var. Deraf kom det, at han havde sat sig i Hovedet, at det var ham tilladt at gøre alt, hvad han til enhver Tid havde faaet Lyst til. Og han tiltog sig et Herredømme over frie Mennesker, der vare løskøbte ved Kristi Blod, som om de vare uskellige Kreaturer: thi han myrdede dem med langt større Grusomhed end Slagterne Kvæget.

Paa Grund af disse saa umilde og ugudelige Gerninger, Drab, Mandslæt, Udplyndringer og utallige andre Besværinger, var det ubilligt og ugudeligt overfor Gud og Mennesker længere at finde sig i denne Tyran, da