Tekstbase - kontekst
Du er på side 44 af 97 sider (Side 96 i forlægget)
Document Buttons
reuerenter ac frequenter admonitus nunquam sese emendare curauit. Imo ut suam tyrannidem perpetuo stabiliret, uocari iussit omnes regni consules, precipue Iutos, ad Calundeburgam, ueluti ab illis postulaturus consilium aduersus rebellantes Suecos, sed reuera animo perdendi omnes uno supplicio. Sibi tamen probe conscij uocati ueniebant. Verum priusquam illo peruenissent, repulsi sunt ad littora Iutie contrario uento, domino de illis hac ratione melius disponente. Quod cum ille resciuisset, iterum iussit fieri solennem dominorum conuentum Ciuitate Arhusiensi ad diem conuersionis beatissimi Pauli apostoli.
Interea dum publico rumore discunt aquilonares Iuti Christiernum regem ad Arhusiam uenturum, cum grandi exercitu recens ex Germania uocato, atque precedere illum bombardas bombardicosque pulueres et globos, quibus erat de illis supplicium sumpturus, si ad sua presidia confugissent, preuenientes illum fecerunt et ipsi Wibergie conuentum, ubi ualida conspiratio facta est aduersus intolerabilem Christierni regis tyrannidem, creuitque quotidie conspirantium numerus. Communibus igitur litteris primum missis, significabant eidem iustissimas defectionis atque rebellionis causas, moxque miserunt litteras feciales. Rex uero suis copiis diffisus, animo destitutus, quod esset sibi male conscius, relicto in Pheonia exercitu, ubi tunc erat, ad Haffniam est reuersus, inde paraturus sibi fugam, quam fuerat iam diu meditatus.
Interim eligitur nouus princeps ac rex, illustrissimus Holsatie dux Fridericus, Christierni regis
han ofte i al Ærbødighed har været paamindet, men aldrig har villet bedre sig. Ja for at befæste sit Voldsherredømme for evig Tid lod han alle Rigets Raader, især Jyderne, kalde til Ka1undborg under Foregivende af, at han vilde æske deres Raad angaaende de svenske Oprørere, men i Virkeligheden i den Hensigt, at dræbe dem alle paa een Gang. Da de ikke vare sig noget ondt bevidste, gave de sig dog paa Vej efter hans Kaldelse. Men førend de vare komne derhen, bleve de af Modvind kastede tilbage til den jydske Kyst, idet Herren saaledes raadede bedre over dem. Men da Kongen havde faaet dette at vide, befalede han atter, at der skulde holdes et almindeligt Herremøde i Aarhus St. Povls Omvendelsesdag (25 Januar).
Men da Nørrejyderne af et almindelig udbredt Rygte erfarede, at Kong Kristiern vilde komme til Aarhus med en stor Troppestyrke, som nylig var hidkaldt fra Tyskland, og at Kærrebøsser, Bøssekrudt og Kugler førtes i Forvejen, hvormed han vilde tage Straf over dem, dersom de flygtede til deres Borge, saa kom de ham i Forkøbet og holdt selv en Sammenkomst i Viborg, hvor de sammensvore sig om, med al Magt at modsætte sig Kong Kristierns utaalelige Tyranni, og de sammensvornes Tal voksede daglig. Først afsendte de derpaa i Fællesskab et Brev, hvori de tilkendegave ham deres retfærdige Grunde til Frafaldet og Rejsningen, og senere sendte de lovformelige Fejdebreve. Men da Kongen mistvivlede om sin Styrke og var vankelmodig, fordi han havde en ond Samvittighed, lod han sin Hær blive tilbage i Fyn, hvor han den Gang opholdt sig, og vendte tilbage til København for der at træffe Forberedelser til den Flugt, som han allerede længe havde tænkt paa.
Imidlertid kaares en ny Fyrste og Konge, den højbaarrne Hertug Frederik af Holsten, Kong Kristierns
