Tekstbase - kontekst
Du er på side 50 af 97 sider (Side 102 i forlægget)
Document Buttons
alea, simul molientes insidias, ut illum perderent. Adeo namque communis sensus aleam et tesseras auersatur, ut credat rem diuina ultione dignam, et tamen plerique huiusmodi rebus ita sese noctes et dies oblectant, perinde atque essent res maxime licite, declarantes se huiusmodi factis nec sensum habere communem nec proprium.
Anno domini .1525. cum Seuerinus Nørby prefectus Gotlandie adhuc militaret regi Christierno trium regnorum hosti, nullo iudicio sed summa desperatione, emisit aliquot naues duce Ottone Stigoti (homine perfidissimo, multisque sacrilegiis famoso) inuasurus nescio quas Danie partes nomine eiusdem Christierni regis famosi tyranni. Cumque iam occupassent arcem Syllisburgensem, Ciuitatem Aasensem atque arcem illi uicinam, statim obsessa est ciuitas Aasensis ab exercitu Danorum, D. Tuchone Crabbe principe ac belli duce. Ex obsidione igitur dicte ciuitatis missi sunt gregarii milites quingenti, duce D. Nicolao Bilde equiteaurato, repressuri insultus quorundam rusticorum, qui in saltibus latentes insidias moliebantur Domino Tuchoni Crabbe illiusque copiis, quibus dictam ciuitatem Aasensem obsidebat. Quo cum peruenissent, et diluculo trucidassent paucos quos offenderant rusticos, statim furore et insania perciti irruerunt in opidum Syllisburgense, quo existimabant rusticos, quos querebant, fugisse. Quod opidum, crudelissime interfectis omnibus ciuibus, spoliarunt, omnibusque bonis uacuefecerunt, uixque temperatum fuit a sacris. Adeo seuiebant crudeles illi tortores tartaro digni, apud quos nunc est rerum summa, quod soli hisce temporibus
idet de med det samme søgte at komme ham til Livs. I den Grad fordømmer nemlig den almindelige Mening Tærningespil og Dobbel, at det betragtes som noget, der fortjener at straffes af Gud, og dog more saare mange sig med den Slags Ting baade Dag og Nat, som om det var den uskyldigste Ting af Verden, og vise ved saadanne Gerninger, at de hverken have Agtelse for andre eller for sig selv.
I Aaret 1525, da Lensmanden paa Gulland, Søren Nørby, endnu tjente Kong Kristiern, de tre Rigers Fjende, udsendte han, uden Skønsomhed, men med forvovent Mod, nogle Skibe under Anførsel af Otte Stigsøn, en troløs Person, der havde gjort sig berygtet ved mange Kirkeran, for at sætte sig fast i en eller anden Del af Danmark i Kong Kristierns, den berygtede Tyrans Navn. De havde allerede bemægtiget sig Sølvitsborg Slot, Aahus By og den derved liggende Borg; men det varede ikke længe, før Aahus By blev belejret af den danske Krigsmagt under Anførsel af Hr. Tyge Krabbe som øverste Høvedsmand. Medens Byen blev belejret, udsendtes der imidlertid 500 Landsknægte under Anførsel af Ridderen Hr. Klavs Bilde for at afslaa Angrebene af nogle Bønder, der laa skjulte i Skovene, hvorfra de søgte at volde Hr. Tyge Krabbe og hans Folk, der belejrede Aahus, al den Fortræd, de kunde. Men da Landsknægtene vare komne derhen og ved Morgengry havde nedhugget nogle faa Bønder, som de havde stødt paa, styrtede de straks derefter, grebne af Raseri og Vanvid, ind i den aabne By Sølvitsborg, hvor de mente, at Bønderne, Som de søgte efter, havde fundet Tilflugt. Med den største Grusomhed dræbte de derpaa alle Borgerne, udplyndrede Byen, røvede alt, hvad de kunde faa fat i, og skaanede næppe nok de hellige Steder. Saaledes rasede disse Helvedes Bødler, der selv fortjente alle Helvedes Straffe. Og paa dem kommer det jo nu alene an, thi de ere jo i disse Tider de eneste
