Tekstbase - kontekst
Du er på side 51 af 97 sider (Side 103 i forlægget)
Document Buttons
satis feliciter sibi fruuntur principum insania. Atque hec faciebant sanguinarii illi absque mandato domini Tuchonis et dicti Nicolai Bilde, ut fertur. Hec facta sunt mense Martio, die mensis undecima.
Eodem anno, cum audisset Seuerinus Nørby rem iis, quos premiserat, successisse, statim subsecutus magna nauium classe, ac ingenti militum copia, uindicaturus sub potestate regis Christierni totam Schaniam, si pro uoto fuisset belligeratum. Porro qui cum domino Tuchone erant, obsidentes ciuitatem Aasensem, metuentes Seuerinum esse uiribus et armis superiorem, relictis castris, ad Malmogiam profugerunt, ut auctis uiribus inde possent occurrere ueluti ex insidiis Seuerini copiis. Interim per uniuersam Schaniam libere grassatur Seuerinus, concurritur undique, conspirat insanum uulgus suo malo, quod autumat se iam ab omni uiolentia omnique principatu liberatum. Igitur uastant omnia, immanibus sacrilegiis monasteria et templa prophanantes, omniumque nobilium arces et edes spoliantes, que non habebant turres et munitiones, quasdam etiam igne succendunt. Cumque iam obtinuisset ciuitatem Lundensem ac Landiscronensem, fugientibus inde militibus, qui positi erant in presidiis, statim cepit opera rusticorum ciuitatem Landiscronensem aggere et fossis munire, aliisque propugnaculis, vnde hostes imminentes arceri poterant. Proinde hac coniuratione facta, cepit idem Seuerinus xviii die mensis Aprilis arcem Helsinburgensem oppugnare, Christierni regis nomine. Verum post decimum diem obsidionem soluere coactus est, propter subitam irruptionem, quam in illum faciebant ex
, hvem Fyrsternes Galskaber komme til Gode; de alene nyde Gavn heraf. Og det gjorde disse Blodhunde uden Befaling af Hr. Tyge eller den fornævnte Klavs Bilde, efter hvad man siger. Dette skete paa den 11te Dag i Marts Maaned.
Da Søren Nørby hørte, at de Folk, han havde sendt i Forvejen, havde haft Held med sig, fulgte han straks samme Aar efter med en stor Krigsflaade og stærk Krigsstyrke for atter at lægge hele Skaane under Kong Kristierns Magt, hvis Krigen gik efter hans Ønske. Men da Hr. Tyge og hans Folk, der endnu belejrede Aahus By, frygtede for, at Søren skulde være dem overlegen i Styrke, opgav de deres Lejr og tyede til Malmø, for at de her kunde trække Forstærkninger til sig og for at de derpaa fra denne By som fra et Baghold kunde gøre Strejftog mod Sørens Tropper. Imidlertid spillede Søren Nørby uhindret Herre over hele Skaane; allevegne strømmede man til ham; den vanvittige Hob sammensvor sig, til sin egen Ulykke, thi den bildte sig ind, at den nu var bleven fri for al Vold og for alt Herredømme. Derfor ødelagde de alt, vanhelligede med fræk Haand Klostre og Kirker og udplyndrede Adelens Borge og Gaarde, naar de ikke vare forsynede med Taarne og Fæstningsværker; nogle opbrændte de endogsaa. Ogsaa Stæderne Lund og Landskrone fik Søren i sin Magt: thi de Krigsfolk, som vare lagte som Besætning her, flygtede derfra, hvorpaa han straks begyndte med Bøndernes Hjælp at befæste Landskrone By med Volde og Grave og andre Forsvarsmidler, for at han saaledes kunde holde Fjendernes Angreb borte herfra. Efter at Mængden saaledes havde sluttet sig til samme Søren, begyndte han d. 18 April i Kong Kristierns Navn at angribe Helsingborg Slot. Men efter ti Dages Forløb blev han nødt til at hæve Belejringen paa Grund af et pludselig Angreb, der truede ham fra
