Du er her: Forside Tekstbase Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534), Side: 52 (104 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 52 af 97 sider (Side 104 i forlægget)

Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - LATIN Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

Malmogia irrumpentes proceres et regni copie, belli duce ac principe domino Tuchone Crabbe, quo eisdem temporibus nemo uisus est, pro asserendo Datie regno a Christierni regis, Seuerini Nørby ac ceterorum regni inuasorum tyrannide, fortius depugnasse. Nec alia fuit huius tragedie occasio, quam stulticia et sedicio ignobilis uulgi Lundensis diocesis, quod est tributorum ac censuum regalium impatientissimum. Quam uero calamitatem passa sit Schania ob negatum regium censum (cuius summa erat xxiiii solidorum a singulis soluenda incolis) ex sequentibus patebit.

Eodem anno xxviii die mensis Aprilis, Dominus Tucho Crabbe, Malmogiam egressus cum ualida armatorum manu cumque multis regni proceribus, pugnaturus aduersus instructam aciem Seuerini Nørby, que iam fixerat castra sua in ciuitate Lundensi, unde irruptionem parabant in reliquam Schanie partem adhuc a prodicione ac sedicione alienam. Habebat autem Seuerinus Nørby exercitum satellitum Danicorum, militum gregariorum, ciuium ac rusticorum. Igitur D. Tucho in aperta ac patente planicie non procul a porta Lundensi cum Seuerini copiis congressus, strauit ex illis tria milia et quingentos, ceteris in fugam uersis, atque ex militibus gregariis in captiuitatem ductis quingentis triginta sex. Erat autem tam atrox tamque crudele bellum, ut fugientes, in templis ac basilicis comprehensi, trucidarentur.

E bello igitur fugientes mox reuersi sunt ad Seuerinum Nørby, qui tum ex opido Landiscronensi, quod occupabat, aduersus D. Tuchonem rebellionem parabat, quem sciebat uictorem factum, mox

Adelen og Rigets Krigsmagt, der vare dragne ud fra Malmø under Anførsel af Hr. Tyge Krabbe som øverste Høvedsmand; thi der synes ikke at være nogen, der paa disse Tider har kæmpet saa tappert som han for at forsvare Danmarks Rige mod Kong Kristierns, Søren Nørbys og de Øvrige i Riget indtrængte Fjenders Voldsherredømme. Der var heller ikke nogen anden Grund til det Sørgespil, som her opførtes, end Almuens Taabelighed og oprørske Stemning i Lunde Stift; thi Almuen her kan mindst af alle finde sig i kongelige Afgifter og Skatter. Men hvor stor en Ulykke der har ramt Skaane, fordi Almuen nægtede at betale Kongeskatten, der skulde udredes med 24 Skilling af hver Indbygger, det vil fremgaa af det følgende.

Den 28 April i samme Aar drog Hr. Tyge Krabbe altsaa ud fra Malmø med en vældig Krigsmagt og mange af Rigets Adel for at kæmpe med Søren Nørbys Hær, som da havde opslaaet sin Lejr i Lund, hvorfra den beredte sig til at gøre Udfald mod den øvrige Del af Skaane, som endnu ikke havde sluttet sig til Oprøret og Frafaldet. For øvrigt bestod Søren Nørbys Hær af danske Drabanter, af Landsknægte, Borgere og Bønder. Hr. Tyge leverede da Søren Nørbys Krigsfolk en Træfning paa en aaben og bar Slette udenfor Lunds Port og nedhuggede 3500 af dem, drev de øvrige paa Flugt og fangede 536 af Landsknægtene. For øvrigt var Slaget saa blodigt og grusomt, at de flygtende myrdedes, selv naar de bleve grebne i Kirker og paa hellige Steder.

De, der flygtede fra Slaget, vendte straks tilbage til Søren Nørby, der nu fra Landskrone, som han havde i sin Magt, beredte sig til atter at begynde Krigen mod Hr. Tyge, som han nok kunde tænke straks