Tekstbase - kontekst
Du er på side 54 af 97 sider (Side 106 i forlægget)
Document Buttons
Hoc commune malum, odium uulgi contra proceres regnorum et principatuum, adeo infecerat totam Germaniam, ut initio facto ab atra ualle, eisdem ferme diebus uniuersum pene uulgus Germanie conspirauerit in perniciem omnium principum, satraparum, procerum, ac dominorum, accepta primum occasione ex Lutherana heresi, que ob animi stoliditatem egerrime ferebat primatum et presidentiam. Sic sibi libertatem quandam (authore Luthero) hoc est peccandi licentiam persuaserant, ut nulli principatui ducerent esse parendum. Postea uero quam primo egressi sunt rustici numero admodum pauci, uires et incrementa accipientes adhesione multarum prouintiarum et ciuitatum, euerterunt procerum castra, monachorum cenobia, et sacerdotum atque canonicorum collegia, sacrilega prophanatione, grauissimaque clade omnia uastantes. Principes itaque Germanie, uidentes imminere nouissimam cladem, ni obsisteretur tante uiolentie, coacto grandi exercitu, ceciderunt plures quam centum milia rusticorum, ceteris mulctatis maxima pecuniarum summa, oppressisque grauissima seruitute.
Eodem anno mense Augusto, ipso die feriarum beati Hypoliti, cum essent in ciuitate Haffnensi publica comitia, coronata est in Danorum reginam illustrissima domina Sophia, Friderici primi Danorum regis uenustissima coniunx, et filia ducis Pomeranie, multorum virorum nobilium maxima gratulatione.
Anno domini .1526. mense Februario, xix die mensis, diem clausit extremum uir ualde uenerabilis, et ob id longa memoria dignus, magister Andreas Ffriis, Cantor Haffnensis dignissimus, posteaquam
Almuens Had til de højere Stænder er et almindeligt Onde i adskillige Konge- og Fyrstendømmer. Især havde dette Onde i den Grad grebet hele Tyskland, hvor Bevægelsen var udgaaet fra Schwartzwald, at omtrent i de samme Dage, da Rejsningen fandt Sted i Skaane, næsten hele Tysklands Almue havde sammensvoret sig til alle Fyrsters, Rigsstyreres, Stormænds og Herrers Undergang. Den første Anledning hertil toge de af det lutherske Kætteri, som paa Grund af sin aandelige Taabelighed nødig fandt sig i at have nogen over sig. I den Grad havde de sat sig i Hovedet, at de burde være fri (og det var Luther Skyld i), det vil sige, at de skulde have Lov til at synde, saa meget dem lystede, saa at de mente, at de ikke behøvede at lyde nogensomhelst Overmand. I Begyndelsen rejste Bønderne sig kun i ringe Antal; men da de havde faaet stærk Tilvækst derved, at mange Landskaber og Stæder sluttede sig til dem, omstyrtede de Adelens Borge, Munkenes Klostre, Præste- og Kannikesamfundenes Boliger idet de under fræk Vanhelligelse og forfærdelige Ødelæggelser røvede og plyndrede overalt. Da de tyske Fyrster derfor saa, at det truede med, at alt skulde lægges øde, hvis man ikke modsatte sig saa store Voldsomheder, samlede de en stor Hær og nedhuggede over 100,000 Bønder, medens de øvrige straffedes med svære Pengebøder og nedsank i den haardeste Trældom.
Samme Aar, paa Martyren den hellige Hippolytus's Dag i August Maaned, blev under den almindelige Herredag, som da holdtes i København, den højbaarne Fyrstinde Sofie, Kong Frederik den førstes yndefulde Husfrue og Hertugen af Pommerns Datter, kronet til de Danskes Dronning, i Overværelse af mange Adelsmænd, som med Glæde frembare deres Lykønskning.
I Herrens Aar 1526, paa den 19 Dag i Februar Maaned, døde en meget hæderlig Mand, som derfor bør mindes i lange Tider, nemlig Mester Anders Fris, der med Berømmelse beklædte sit Embede som Kantor ved Vor Frue Kirke i København, og som
