Du er her: Forside Tekstbase Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534), Side: 55 (107 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 55 af 97 sider (Side 107 i forlægget)

Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - LATIN Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

multis annis fuerat eiusdem ecclesie Haffnensis tutor et dispensator, que sub illius tutela susceperat multa et preclara incrementa, rebus testantibus. Hic multis annis graui egritudine laborabat, cuius tolerantia pie credimus abolitum esse atque expiatum, quod per illum humana fragilitate in uita designatum est, maxime cum largiendis eleemosynis multis liberalibus uiris prestaret. Vnde ob insignem erga pauperes benignitatem, omnium ore et uoce celebratus est. Semper enim in mente habebat hoc Christi uerbum: Date eleemosynam et omnia munda sunt uobis. Desideratur adhuc hodie, et posthac etiam multis annis desiderabitur, quem tulit dominus, ne uiderent illius oculi abhominationem illam horrendissimam, a Lutheranis postea factam, permittente Friderico sacrilego rege, sub Ioanne Taussøn omnium hereticorum pertinacissimo.

Eodem anno mense Maio, xxviii die mensis, cum per uniuersam Cimbriam serperet uirus Lutheranice factionis, submersus est quidam Ioannes Esberni sacerdos, sacerdotisque filius, iuxta Olburgam, eiusdem factionis pertinacissimus sectator. Erat autem filius domini Esberni olim canonici Vibergensis. Iste Ioannes post multas in deum ac diuos omnes sanctaque ecclesie sacramenta blasphemias, cum dixisset execrabili sua lingua, se malie perungi stercore bouino, quam Chrismate aut oleo uerbo dei et solenni benedictione sacrato, baptisassetque in fonte baptismatis diue uirginis statuam, iamque probe potus, tactus est fatali quodam desiderio, maris sinum, qui eandem urbem alluit, transmittendi. Cumque soluisset a littore, preceps in mari delapsus

i en lang Aarrække havde været Værge og Regnskabsfører ved samme Kirke, der under hans Værgemaal fik stor og herlig Tilvækst i sine Ejendomme, hvorom disse noksom vidne. Han led i mange Aar af en tung Sygdom, og vi nære den fromme Tro, at han ved det Taalmod, hvormed han bar denne, har udslettet og udsonet de Fejl, han muligvis af menneskelig Skrøbelighed har begaaet her i Livet, især da han i at give Almisse overgik mange, der ellers anses for at være gavmilde Folk. For denne sin store Godgørenhed mod de fattige nævntes han ogsaa med Berømmelse af alle. Thi han havde altid dette Kristi Ord i Hu: Giver Almisse, og alt er rent for eder. Han savnes endnu den Dag i Dag, og han vil ogsaa for Fremtiden savnes i mange Aar; men Herren tog ham bort, for at hans Øjne ikke skulde se den grulige Vederstyggelighed, som senere med den kirkerøverske Kong Frederiks Tilladelse anstiftedes af Lutheranerne under Hans Tavsøn, den mest halsstarrige af alle Kætterne.

Samme Aar, paa den 28 Dag i Maj Maaned, da Lutheriets Gift sneg sig gennem hele Jylland, druknede en Præst og Præstesøn ved Navn Hans Esbernsøn ved Aalborg. Han var ligeledes en halsstarrig Tilhænger af det lutherske Parti og Søn af Hr. Esbern, fordum Kannik i Viborg. Denne Hans havde tilladt sig mange Forhaanelser mod Gud, alle Helgene og Kirkens hellige Handlinger. Han havde saaledes med sin gudsbespottelige Tunge ytret, at han hellere vilde oversmøres med Komøg end med den hellige Salve eller Olie, der paa højtidelig Vis var indviet ved Guds Ord, og han havde dyppet den hellige Jomfrus Billede i Døbefonten. Efter at have drukket tæt blev han greben af en skæbnesvanger Lyst til at sejle over den Fjord, som flyder forbi samme By. Men næppe var han kommen fra Land, før han faldt paa Hovedet i Vandet