Tekstbase - kontekst
Du er på side 63 af 97 sider (Side 115 i forlægget)
Document Buttons
uiri,
sacrilegiis et perfidia insignes, fecerunt Malmogiam esse latronum speluncam, omniumque
desperatorum et apotastarum asylum. Porro cum uidissent, prefatos contionatores ob
erudicionis inopiam non satis posse nouatam tueri religionem, si quandoque ueniret in
concertacionem, uocatis ad se duobus apostatis de ordine Carmelitarum postea ad omnem
impietatem abusi sunt. Primus erat nacione Battauus, lector Franciscus nomine, alter
Sialandus ex Nestuedia oriundus, lector Petrus Laurentij, Francisco non solum tunc
impudentior, sed etiam natu grandior. Hic Petrus factus est ciuitatis Cancellarius.
Editis enim aliquot libellis, conatus est hereticorum more, innouate apud Malmogenses
religionis rationem reddere, qua in re se torsit uehementer, casso tamen labore, quando
impietas contra pietatem nichil efficaciter statuere potest. Iste Petrus, uxore ducta,
perseuerauit in sua perfidia, impudentior seipso factus. Proinde Battauus ille
Franciscus multo tempore sue perfidie uirus dissimulauit, in abusus ac malos mores
uehemens declamator, interea nihil errorum admiscens pertinaciter et contentiose,
alioqui de multis thematibus libere disputans. Verum hac cunctatione factus est omnium
nocentissimus. Principio enim uidebatur mitigaturus correcturusque ea, que primorum
Mænd, der gjorde sig bemærkede ved deres Kirkerøverier og Troløshed, gjorde Malmø til en Røverhule og et fristed for alle fortvivlede Skalke og frafaldne. Og da de saa, at de fornævnte Prædikanter paa Grund af deres Mangel paa Lærdom ikke ret kunde forsvare den nye Lære, naar det ved en eller anden Lejlighed kom til en ordentlig Strid, kaldte de to frafaldne Brødre af Karmeliterordenen til sig og misbrugte dem senere til alskens Ugudelighed. Den første af disse var en Hollænder ved Navn Lektor Frans, den anden en Sællænder, der stammede fra Næstved, Lektor Peder Laurenssøn, som ikke blot paa den Tid viste sig endnu mere skamløs end Frans, men ogsaa var noget ældre af Aar. Denne Peder blev Byens bestaltede Skriver. Idet han nemlig udgav adskillige Smaaskrifter, forsøgte han paa kættersk Vis at gøre Rede for den Religionsforandring, der var foretaget blandt Malmøboerne. I denne Henseende vred han sig paa alle leder og Kanter; men al hans Møje var dog forgæves; thi Ugudeligheden kan intet for Alvor udrette mod Fromheden. Efter at denne Peder havde giftet sig, fremturede han i sin Utroskab og overgik stadig sig selv i Skamløshed. Hvad dernæst den ovennævnte Hollænder ved Navn Frans angaar, saa skjulte han i lang Tid sin Troløsheds Gift, idet han nok i høj Grad ivrede mod Misbrug og slette Sæder, men dog uden paa denne Tid at indblande eller med Haardnakkethed at forfægte nogen vildfarende Mening, skønt han ellers med stor Frihed behandlede mange Æmner. Men just ved denne Tilbageholdenhed blev han den skadeligste af alle. I Begyndelsen lod det nemlig, som om han vilde mildne og rette de Misbrug, der ved de tidligere Prædikanters skamløse eller ukloge Adfærd havde indsneget sig i Malmø-Kirken, og det i Overensstemmelse med Kirkens Læresætninger. Men det gjorde han alene for at undgaa Skin af at bygge paa en Grundvold, der var lagt af andre; thi for øvrigt var han med Hensyn til Meninger, Anskuelser, Iver og Sindsstemning endnu slettere, mere forbryderisk og skamløs end alle de andre. Efter at han nemlig havde fremkaldt det Haab hos mange,
