Du er her: Forside Tekstbase Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534), Side: 65 (117 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 65 af 97 sider (Side 117 i forlægget)

Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - LATIN Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

tyrannidi, idque dum adhuc uiueret. Quandoquidem post fata ab omnibus desyderatus est, etiam iis, qui adhuc uiuenti subinuidebant. Hec est enim eximiarum rerum condicio, ut tunc primum desiderantur, cum absunt. In suos nihilominus cognatos et affines erat propensior, quos magno affectu, sed nullo iudicio diligebat, non sine magna pauperum Christi iniuria, quos constat ueros esse bonorum ecclesiasticorum heredes. Tumebat enim nobilitatis titulo et maiorum imaginibus, quod quidem uicium cum multis sit commune, nobilibus tamen est proprium ac familiare, cum auaricia coniunctum. Sed quoniam ille lapsus humanus est, pie credimus ab illo condonatum, cuius proprium est misereri et parcere, una cum aliis, que per humanam fragilitatem admisit. Ab huius reuerendi patris obitu cepta est mox ruina ecclesie Roschildensis.

Huic Lagoni successit uir nobilis Ioachimus Rønnow, multis malis et uehementer iniquis condicionibus, non tam suo, quam sacrilegi principis Friderici regis uitio, qui tum abrogato per tyrannidem electionis iure, ui ac potestate omnium ecclesiarum iura occupauerat, adeo ut nulli contingeret ulla dignitas, nisi interueniente grandi pecunia, contempta religione, et abiurata obedientia perpetuo debita ac prestita Rhomanis pontificibus, doctoribus et magistris fidei tocius occidentis. Nec sublata fuit tyrannis, qua Rhomanus pontifex sibi omnes tocius orbis ecclesias subiecerat, sed uerius commutata. Quandoquidem confirmatio olim mille aureis a pontifice redempta, nunc a principe prophano et sacrilego sex milibus commercabatur. Et qui pontificis

og Overmod, og det netop, medens han endnu levede. Thi efter sin Død blev han savnet af alle, ogsaa af dem, der vare tilbøjelige til at nære Misundelse mod ham, medens han levede. Thi det er det udmærkedes Lod, at det først savnes, naar det er borte. Sine egne Slægtninge og paarørende tog han dog vel meget Hensyn til; han viste nemlig stor Omhu for dem, men uden at tage i Betragtning, om de fortjente det eller ikke, og herved gjorde han Kristi fattige en ikke ringe Uret, thi de ere de sande Arvinger til Kirkens Gods. Han følte sig nemlig stærkt af sit adelige Navn og sin Anerække, en Fejl, som han vel delte med mange, men som dog er særegen og medfødt hos de adelige i Forening med havesyge. Men efterdi dette er en menneskelig Forseelse, tro vi med skyldig Fromhed, at den er bleven ham tilgiven af ham, til hvis Væsen det hører at vise Barmhjertighed og Skaansel, tillige med hvad andet han begik af menneskelig Skrøbelighed. Efter denne værdige Faders Død begyndte straks Roskildekirkens Forfald.

Efter Lage Urne fulgte en Mand af adelig Byrd ved Navn Joakim Rønnov; men han opnaaede kun sin Værdighed paa mange onde og meget ubillige Vilkaar. Heri var dog ikke saa meget han selv Skyld som den kirkerøverske Fyrste Kong Frederik, der ved sin tyranniske Færd havde afskaffet Kirkens Valgret og med Vold og Magt havde tilrevet sig Kirkernes Rettigheder, saa at ingen opnaaede nogen gejstlig Værdighed, uden at han først til Foragt for Religionen havde maattet erlægge en stor Pengesum og afsværge den Lydighed, der til evig Tid skyldes og altid har været ydet de romerske Paver, hele den verdslige Verdens Troslærere og Mestre. Og herved afskaffedes ikke det Voldsherredømme, hvormed Romerpaven havde underlagt sig alle Kirker i hele Verden, men det ombyttedes kun. Thi den Bekræftelse af Embedet, som man tidligere havde tilkøbt sig af Paven for 1000 Gylden, maatte man nu tiltuske sig af den verdslige og kirkerøverske Fyrste for seks tusinde. Og de, som gik saa vidt i deres Forbandelse af Pavens