Tekstbase - kontekst
Du er på side 66 af 97 sider (Side 118 i forlægget)
Document Buttons
auariciam execrabantur etiam usque ad schismatis perfidiam, decuplo auariores facti, sibi pulchre placebant, iis non paruam gratiam habentes, qui hereseos ac schismatis occasionem euangelice libertatis pretextu inuexissent. Que res, cum tanto principum lucro coniuncta, magnam fenestram aperuit Lutheranismo in hoc regno propagando.
Eodem anno eisdemque diebus, cum Fridericus sacrilegus rex se totum Lutheranismo addixisset, pariterque decreuisset uniuersum hoc regnum labefactare, transtulit ex Wiberga ciuitate Iutie in Haffniam quendam Ioannem Taussøn, apostatam ex ordine Hierosolymitanorum, ac omnium Lutheranorum in Datia antesignanum, ut pestifera sua predicatione Haffniam seduceret, quemadmodum Vibergam aliasque Iutię urbes antea seduxerat, quas, exterminata omni religione, miseranda abhominatione prophanauerat. Quo cum peruenisset, adeo creuit malicia, ut ea ciuitas, que pietatis ac religionis prius fuerat amantissima tenacissimaque, facta sit omnis impietatis ac abhominationis spelunca sceleratissima. Seductus namque barbarus et ignauus populus incredibili furore et insania, tantum seuiebat contra templorum religionem, ut non solum euerterit diuorum statuas, uerumetiam sacrosanctam eucharistiam horrendis conuitiis affecerit, atque demum patrauerit, quicquid impietatis audiuerat patratum, uel a perfidis Malmogensibus, aut etiam insanis Wibergensibus. Nec patiebantur scelerati ciues, ullas Lutheranorum urbes aliqua abhominatione et impietate esse se superiores.
Anno domini .1530. in festo Visitacionis beate
Gerrighed, at de endogsaa troløst skilte sig fra den rettroende Kirke, de bleve selv tifold gerrigere og fandt stort Behag i sig selv, medens de nærede ikke ringe Taknemmelighed mod dem, der under den evangeliske Friheds Skalkeskjul havde givet dem Lejlighed til at indføre Kætteriet og skille sig fra Kirken. Denne Omstændighed i Forening med den store Vinding, Fyrsterne havde heraf, aabnede Vinduet paa vidt Gab for Lutheriets Udbredelse her i Riget.
I det samme Aar og i de samme Dage, som den kirkerøverske Kong Frederik helt havde kastet sig i Lutheriets Arme og ligeledes havde besluttet at bringe hele dette Rige til Fald, flyttede han en Mand ved Navn Hans Tavssøn, en frafalden Munk af Jerusalemsbrødrenes Orden og alle Lutheranernes Fænnikedrager her i Danmark, fra Byen Viborg i Jylland til København, for at han ved sin pestbringende Prædiken kunde føre denne Stad paa Afveje, ligesom han tidligere havde gjort ved Viborg og andre jydske Byer, hvor han havde udryddet al Religion og udbredt Vanhelligelsens hele Vederstyggelighed. Da han var kommen hertil, voksede Ondskaben i den Grad, at denne Stad, som tidligere havde været Gudsfrygtens og Religionens ivrigste og mest vedholdende Tilhænger, nu blev den mest forbryderske Hule for alskens Ugudelighed og Vanhelligelse. Den raa og uvidende Befolkning grebes nemlig af et utroligt Raseri og Vanvid og forgreb sig i saa høj Grad paa Gudshusenes Hellighed, at den ikke blot omstyrtede Helgenbillederne, men endogsaa overøste den hellige Nadvere med de grueligste Skældsord og til sidst iværksatte enhversomhelst Ugudelighed, som de havde hørt var sat i Værk af de troløse Malmøboere eller endogsaa af de afsindige Viborgere. Thi de forbryderske Borgere kunde ikke finde sig i, at nogensomhelst luthersk By i en eller anden Henseende overgik dem i Vanhelligelse og Ugudelighed.
I Herrens Aar 1530 holdtes paa den Tid, da den hellige
