Du er her: Forside Tekstbase Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534), Side: 75 (127 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 75 af 97 sider (Side 127 i forlægget)

Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - LATIN Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

sui proditor, cui nec seruauit sacrosanctum iusiurandum, nec facte resignationis signatas litteras, ac demum regis Christierni proditor, cui etiam iurisiurandi pollicitatione, ac signatis litteris, liberam abnauigationem promiserat, si de ineundo fędere desperatum fuisset. Hosti enim quamuis immani fides etiam ab ethnicis solet seruari, nedum a Christianis. Cui proculdubio seruata fides fuisset, si dictus Chanutus strenue et constanter suum iusiurandum signatasque litteras tutatus fuisset. Christierno enim rege nauem ascendente, idem Chanutus quibusdam e circumstantibus dixisse fertur: Iam proditus est ille, qui uniuersum orbem prodere satagebat, quam quidem uocem imprudenter uerius quam scienter effutiuit animus diu meditate prodicionis sibi conscius. Iccirco iusto dei iudicio, prodendus princeps proditor ab episcopo proditore proditus est, ut intelligant mortales omnes, qua ratione diuina prouidentia abuti solet quorundam hominum malicia ad ostensionem glorie sue, qua etiam in presenti seculo ulcisci potest sacrilegam tyrannidem ac infamem crudelitatem. Quod si Christiernus rex paterne pietatis, synceritatis ac fidelitatis strenuus emulator fuisset, non iam esset tanto suo pudore, tantaque omnium Danorum iactura, tam turpiter e regno deturbatus. Nunc habent illo principes potentesque omnes exemplum, a quo caueant, admoniti nimirum a deo sacrilege ac famosissime tyrannidis potentissimo uindice, ut abstineant ab heresi, perfidia et crudelitate, olim alioqui confusionis, tribulationis, ac calamitatis consortes, cuius fuerant in participatione scelerum stulti imitatores. Nec alia res regem

mod hvem han hverken holdt den hellige Ed, han havde svoret, eller det af ham selv beseglede Brev, der var udstedt ved Overdragelsen. Og til sidst blev han Forræder mod Kong Kristiern, hvem han ligeledes under edeligt Løfte og ved forseglet Brev havde lovet Afsejlning, dersom der ikke viste sig noget Haab om Afslutningen af en varig Pagt. Thi selv mod den grummeste Fjende pleje dog selv Hedninger at holde deres Ord, endsige Kristne. Og uden Tvivl havde man holdt det givne Ord, hvis samme Knud frejdigt og fast havde staaet paa den Ed, han havde svoret, og det Brev, han havde sat sit Segl under. Thi da Kong Kristiern gik om Bord paa Skibet, skal samme Knud have sagt til nogle af de omkringstaaende: »Nu er han forraadt, som selv havde saa travlt med at forraade Alverden«, en Ytring, som hans Sind, der var sig det længe overlagte Forræderi bevidst, aabenbart plaprede ud med mere med Sandhed end med Overlæg. Derfor forraadtes ifølge Guds retfærdige Dom den forræderske Fyrste, der skulde forraades, af den forræderske Biskop, for at alle dødelige kunne indse, hvorledes det guddommelige Forsyn plejer at bruge visse Menneskers Ondskab til sin egen Hæders Forherligelse, hvorved det selv for nærværende Tid kan straffe kirkerøversk Vold og Grusomhed. Men dersom Kong Kristiern med Kraft og Iver havde efterlignet sin Fader i Fromhed Oprigtighed og Troskab, saa vilde han ikke til saa stor Skam for sig selv og til saa stor Skade for de Danske paa en saa vanærende Maade være bleven udjaget af sit Rige. Nu have alle Fyrster og mægtige Mænd i ham et Eksempel til Advarsel; thi derved, at Gud selv har vist sig som den mægtigste Hævner af hans kirkerøverske og vidt berygtede Voldsfærd, ere de jo blevne mindede om, at de skulle afholde sig fra Kætteri, Troløshed og Grusomhed, og hvor meget de end selv fordum havde lidt under Forvirringen, Trængslen og Ulykken, havde de dog vist sig som taabelige Efterlignere og derved gjort sig delagtige i Forbrydelserne. Heller ikke er der noget, der mere har styrtet Kong