Tekstbase - kontekst

mod hvem han hverken holdt den hellige Ed, han havde svoret, eller det af ham selv beseglede Brev, der var udstedt ved Overdragelsen. Og til sidst blev han Forræder mod Kong Kristiern, hvem han ligeledes under edeligt Løfte og ved forseglet Brev havde lovet Afsejlning, dersom der ikke viste sig noget Haab om Afslutningen af en varig Pagt. Thi selv mod den grummeste Fjende pleje dog selv Hedninger at holde deres Ord, endsige Kristne. Og uden Tvivl havde man holdt det givne Ord, hvis samme Knud frejdigt og fast havde staaet paa den Ed, han havde svoret, og det Brev, han havde sat sit Segl under. Thi da Kong Kristiern gik om Bord paa Skibet, skal samme Knud have sagt til nogle af de omkringstaaende: »Nu er han forraadt, som selv havde saa travlt med at forraade Alverden«, en Ytring, som hans Sind, der var sig det længe overlagte Forræderi bevidst, aabenbart plaprede ud med mere med Sandhed end med Overlæg. Derfor forraadtes ifølge Guds retfærdige Dom den forræderske Fyrste, der skulde forraades, af den forræderske Biskop, for at alle dødelige kunne indse, hvorledes det guddommelige Forsyn plejer at bruge visse Menneskers Ondskab til sin egen Hæders Forherligelse, hvorved det selv for nærværende Tid kan straffe kirkerøversk Vold og Grusomhed. Men dersom Kong Kristiern med Kraft og Iver havde efterlignet sin Fader i Fromhed Oprigtighed og Troskab, saa vilde han ikke til saa stor Skam for sig selv og til saa stor Skade for de Danske paa en saa vanærende Maade være bleven udjaget af sit Rige. Nu have alle Fyrster og mægtige Mænd i ham et Eksempel til Advarsel; thi derved, at Gud selv har vist sig som den mægtigste Hævner af hans kirkerøverske og vidt berygtede Voldsfærd, ere de jo blevne mindede om, at de skulle afholde sig fra Kætteri, Troløshed og Grusomhed, og hvor meget de end selv fordum havde lidt under Forvirringen, Trængslen og Ulykken, havde de dog vist sig som taabelige Efterlignere og derved gjort sig delagtige i Forbrydelserne. Heller ikke er der noget, der mere har styrtet Kong