Tekstbase - kontekst
Du er på side 76 af 97 sider (Side 128 i forlægget)
Document Buttons
Christiernum in omnem scelerum lernam magis precipitauit, quam Lutheranismi perfidia, omnium malorum incentrix ac instigatrix, quam semel abiuratam in manu Caroli Cęsaris, iterum amplexus est, sceleratissimorum hominum consilio inductus, precipue cuiusdam Pauli Kemponis, qui illi factus Cancellarius, contra omnia Christiane religionis sacra euasit ipso Luthero blasp[h]emior ac maledicentior. Hanc nihilominus perfidiam, heresimque omnium pestilentissimam, adhuc quidam insani principes, odio et auaricia execati, summam putant esse pietatem, qui etiam sensu communi carentes, ad omnem sacram scripturam surdi, nec etiam ad penitenciam commouentur his horrendis exemplis, quibus diuina clementia, ad nostram omnium edificationem, iam multis annis seuierat in regem Christiernum, omnium tyrannorum facile principem, magis posthac seuitura, nisi tandem resipiscat.
Anno precedenti scilicet .1531. die beati Martini episcopi, mortuus est, longa egritudine fatigatus, venerabilis prepositus Roschildensis, D. Chunibertus Iacobi, quondam D. Christine regine Cancellarius. Hic tametsi uiuens a paucis sit dilectus, eo quod ad rem erat attentior, adeoque illiberalis, post mortem nihilominus a multis est desideratus, atque ab iis precipue, qui successiones uidebant semper fieri deteriores, eas potissimum, quibus plebeis successerunt ... eiusdem seculi episcopis habebat commune. Vnde factum est, ut zelus in eo non sit desideratus, sed
Kristiern ned i alle Forbrydelsers Sumphul end Lutheriets Troløshed, dette Ophav og denne Spore til alt ondt. Efter at han nemlig een Gang havde afsvoret denne i Kejser Karls Haand, sluttede han sig dog atter for anden Gang til den, tilskyndet hertil af forbryderske Menneskers Raad og da navnlig af en vis Povl Kempe, der efter at være bleven hans Kansler foer løs mod alt, hvad der var helligt i den kristne Religion, med større Gudsbespottelse og med hvassere Tunge end Luther selv. Alligevel er der endnu visse afsindige Fyrster, som forblindede af Had og Gerrighed anse denne Troløshed og dette allermest pestbefængte Kætteri for at være den højeste Gudsfrygt, og som i deres fuldstændige Mangel paa sund Sans og i deres Døvhed overfor enhver Paamindelse af den hellige Skrift ikke engang lade sig bevæge til Anger ved disse afskrækkende Prøvelser, hvormed den guddommelige Mildhed, til Opbyggelse for os alle, allerede i mange Aar havde lagt sin Vrede for Dagen mod Kong Kristiern, som alle let kunne blive enige om var den største af alle Tyranner, og i Fremtiden vil gøre det endnu mere, hvis han ikke endelig en Gang kommer til Besindelse.
Paa den hellige Biskop Mortens Dag (11 Nov.) i det foregaaende Aar, nemlig i Aaret 1531, døde efter langvarig Sygelighed den værdige Provst i Roskilde, Hr. Kønike Jepsøn, fordum Dronning Kristines Kansler. Skønt han i levende Live kun var afholdt af faa, fordi han var temmelig paaholdende og derfor kun gjorde lidet godt, savnedes han alligevel efter sin Død af mange, og det især af dem, som saa, at de efterfølgende Udnævnelser stadig bleve værre og værre, og da navnlig de, hvorved der efter Folk af ufri Stand fulgte... hvilket han havde tilfælles med den Tids Biskopper, og heraf kom det, at man hos ham ikke kunde klage over Mangel paa Nidkærhed, men
