Tekstbase - kontekst
Du er på side 81 af 97 sider (Side 133 i forlægget)
Document Buttons
contemptis, formidabili rugitu uociferans, trepidantibus pre horrore circumstantibus, mortuus est, mense aprili anno etc. .1533. paucis dolentibus.
Anno dominj .1533. in feriis beatissime trinitatis, cum in Dania esset interregnum, mortuo scilicet rege Friderico, celebrata sunt publica comitia in ciuitate Haffnensi, in quibus ab uniuerso regni magistratu erat consultandum de electione noui regis. Que quidem consultacio in hoc dilata est, ut tempore interregni priuatis magis quam publicis commodis seruiretur ac consuleretur. Erat enim rerum summa penes regni consules, sed inter sese adeo studiis et affectibus discordes dissidentesque, ut pene nulla de re inter illos conueniret, nedum de eligendo rege. Porro cum non alia re magis dissiderent, quam Lutherani schismatis perfidia, uariantibus utrinque sentenciis, Intelligentes quidam cordatiores ex proceribus tam sacris quam prophanis, futuram in regno occasione Lutheranismi grauissimam calamitatem, cui uolentes oportuno remedio occurrere, ceperunt nonnichil tractare de ratione corrigendi ac in ordinem redigendi sacrilegos contionatores populum regni a uera pietate ac simplicitate subuertentes, obedientiam ac prelationem contemnentes, de sartiendis patratis in diuersis locis sacrilegiis, de restituendis prophanatis sacris locis, ac de releuandis potenter oppressis sacerdotibus ac monachis. D. Magnus Gøije primarius eques, ne huic tractatui cogeretur consentire, clam se subduxit, assumpto secum gnatone suo D. Erico Erici, cuius clanculariis persuasionibus, cum esset pertinacissimus Lutheranice factionis adiutor ac
skreg derpaa op under en saa forfærdelig Rallen, at de omstaaende skjalv af Rædsel, og døde saa i April Maaned i Herrens Aar 1533; men der var kun faa, som sørgede derover.
Ved Trinitatis Tider i Herrens Aar 1533, da der efter Kong Frederiks Død ingen Konge var i Danmark, holdtes der en almindelig Herredag i København, hvor det samlede Rigsraad skulde raadslaa om Valget af en ny Konge. Men denne Raadslagning blev udsat indtil videre, for at man i den kongeløse Tid mere kunde sørge for sine egne Sager end for Statens Tarv. Den øverste Magt var nemlig hos Rigens Raader; men de vare paa Grund af deres forskellige Interesser og Stemninger saa uenige og splidagtige indbyrdes, at der saa godt som ikke var en eneste Ting, de kunde blive enige om, endsige da om Valget af en Konge. Da der nu fremdeles intet var, som vakte større Uenighed end den ved Lutheriets Troløshed fremkaldte Adsplittelse i Kirken, idet Meningerne paa begge Sider stode stærkt mod hverandre, saa indsaa nogle af de forstandigere baade blandt de gejstlige og verdslige Raader, at der paa Grund af Lutheriet vilde opstaa de største Ulykker i Riget. Idet de nu ønskede at imødegaa dette ved hensigtsmæssige Midler, begyndte de at indlede Forhandlinger om, hvorledes de kirkerøverske Prædikanter, der ledte Rigets Befolkning bort fra den sande Gudsfrygt og Enfold og som ikke vilde finde sig i Lydighed mod Kirkens foresatte, kunde revses og atter bringes ind under Kirkens Orden, og ligeledes om, hvorledes man kunde raade Bod paa de Brud paa Kirkefreden, som vare fuldbyrdede paa forskellige Steder, genoprette Gudsdyrkelsen paa de hellige Steder, som vare blevne vanhelligede, og atter bringe de med Magt undertrykte Præster og Munke Lindring og Genoprejsning. Den ypperste Ridder, Hr. Mogens Gøje, begav sig da hemmelig bort, for at han ikke skulde blive tvungen til at indvillige i en Beslutning herom, og tog med sig sin Eftersnakker og Abekat, Hr. Erik Eriksen, ved hvis hemmelige Overtalelser han blev endnu mere forhærdet og umedgørlig; thi denne Erik var det lutherske Partis mest stivsindede Hjælper og Forsvarer.
