Tekstbase - kontekst
Du er på side 92 af 97 sider (Side 144 i forlægget)
Document Buttons
nobilis uiri sed heretici Chanuti Ebbonis nomine Cornificius, adhuc puer, quales tum multi fiebant canonici, futuri reddituum possessores, sed officiorum ac laborum haudquaquam successores.
Eisdem ferme diebus uita functus est vir valde venerabilis, vita et conuersatione integerrimus, moribus uero ac consuetudine grauissimus, magister Nicolaus Conradi, archidiaconus Lundensis, longa uita dignissimus, si ita uisum fuisset superis. Cui successit nobilis quidam ex Canonicis, magister Holgerus Schaldre, uir quidem humanis virtutibus preditus, sed parum spiritualis et religiosus.
Eodem anno Comes de Aaldenborg nomine Christophorus, regis Christierni consanguineus, ex Holsatia, quam inuaserat Lubicensium opera, Christierni ducis armis pulsus, ipso die decem milium martyrum uenit in portus Sialandię, Lubicensium nauibus transuectus, occupaturus, si pro uoto illi omnia succederent, non tantum Sialandiam, sed vniuersam Daniam nomine regis Christierni iam captiui. Cumque vnam tantum noctem quieuissent, diluculo profesti beati Ioannis baptiste, terram ascendentes, eodem die Roschildiam peruenerunt, vbi mira alacritate vulgi iuratum est in nouum principatum, nullo sanguine fuso, ac pene nulla ui admota. In curiam episcopi mira spoliandi libidine grassatum est, atque in quosdam clericos grauiter seuitum, idque potius seuitia militum quam iussu principis, a quo minarum uiolentia sic multis est intentata, ut nihil non impetraret. Hic uidere licuisset, quanta sit ignobilis uulgi insania, quod nullo iudicio, nulloue consilio preceps ruit in omnem immanitatem. Nam ante finem
af den kætterske Adelsmand Knud Ebbesøn, ved Navn Korfitz, der endnu kun var en Dreng; men i den Alder bleve jo mange den Gang Kanniker, for at nyde Indtægterne, men ingenlunde for at tage Del i deres Forgængeres Pligter og Arbejder.
Omtrent i de samme Dage døde en saare hæderlig Mand, der i hele sit Liv og sin Omgang var uden Lyde og som i Sæder og Livsvandel viste sig som en sand Alvorsmand, Mester Niels Kortsen, Ærkedegn i Lund, der havde fortjent et langt Liv, hvis det saaledes havde været Guds Vilje. Hans Eftermand blev en af de adelige Kanniker, Mester Holger Skaldre, en Mand, der unægtelig var i Besiddelse af verdslige Dyder, men kun lidet aandelig og religiøs.
Samme Aar blev en Greve af Oldenborg ved Navn Kristoffer, en Slægtning af Kong Kristiern, af Hertug Kristierns Vaabenmagt fordreven fra Holsten, hvor han med lybsk Hjælp havde gjort Indfald, og kom paa selve de 10,000 Martyrers Dag (22 Juni) til Havnene ved Sælland, hvortil han var bleven overført af en lybsk Flaade, idet han, hvis alt gik ham efter ønske, havde til Hensigt ikke blot at bemægtige sig Sælland, men hele Danmarks Rige i den nu fangne Kong Kristierns Navn. Og efter at han og hans Folk kun havde ligget stille een Nat, gjorde de Landgang ved Daggry paa Dagen før St. Hans den Døbers Dag (23 Juni) hvorpaa de i Løbet af samme Dag kom til Roskilde, hvor der under Mængdens store Jubel blev svoret det nye Herredømme Troskab, uden at der var udgydt Blod og næppe nok anvendt nogen Vold. Derimod gik det ud over Bispegaarden, som blev udplyndret med Liv og Lyst, og ligeledes over nogle af Klerkene, som fik en ilde Medfart, dog mere paa Grund af Landsknægtenes Vildskab end efter Grevens Bud, der ved stærke Trusler, han rettede mod mange, opnaaede alt, hvad han vilde. Ellers vilde man her have kunnet faa at se, hvor stort den menige Hobs Raseri er, som uden Overlæg og uden nogen Plan hovedkulds hengiver sig til alskens Umenneskelighed. Thi inden tre Dage vare
