Tekstbase - kontekst
Du er på side 95 af 97 sider (Side 147 i forlægget)
Document Buttons
In Sialandia igitur nulla uictoria gloriosior fuit quam incendij et spolij, tametsi multa fęliciter gessit contra nobiles prodicione ciuium ac rusticorum. Huiusmodi namque armis expugnata fuit ferme tota Sialandie nobilitas, a qua, ob imitacionem tyrannidis regis Christierni, populus semper meditabatur defectionem, adeoque tacitis uotis ambiebant regnum Christierni regis, quod aut contineret nobiles in offitio, aut prorsus extingueret. Et quoniam D. Ioachimus Rønnow, tunc pro electo episcopo Roschildensi habitus, iram dei ob heresim et impietatem contra se iuste prouocauerat, Erat enim uersutissimus ac callidissimus, nec ulla re insignis nisi impostura, uiolentia, tyrannide, ac auaricia, quare etiam omnium bonorum uirorum odia et inuidiam in se concitauerat, iusto dei iudicio, ab inuasa functione, et occupata uerius quam legittime obtenta, turpiter depositus est non suo tantum pudore, sed etiam amicorum omnium, maximoque detrimento ecclesie Roschildensis, quando in hac depositione multa ecclesie bona tum distracta tum alienata sunt.
Eisdem diebus cum Haffnensis ciuitas esset multis prodicionibus infamis, fide nec
seruata deo, nec regni magistratibus, quando occultis consiliis et clandestinis
machinationibus idem molirentur
I Sælland vandt Greven derfor sin største Ære ved de Sejre, som Brand og Plyndring skaffede ham, skønt han ogsaa opnaaede mange Fordele over Adelen ved Borgernes og Bøndernes Forræderi. Ved den Slags Vaaben blev nemlig næsten hele den sællandske Adel tvungen til Underkastelse; thi fordi Adelen efterlignede Kong Kristierns Voldsfærd, tænkte Folket stadig paa Frafald, og i deres lønligste Tanker sukkede de efter Kong Kristierns Herredømme, for at han enten skulde holde Adelen i Ave eller helt udrydde den. Og efterdi Hr. Joakim Rønnov, som den Gang ansaas for udvalgt Biskop af Roskilde, med Rette havde udæsket Guds Vrede mod sig ved sit Kætteri og sin Ugudelighed – thi han var en snedig og listig Person, der ikke udmærkede sig ved andet end bedragerisk Færd, Voldsomhed, Tyranni og Gerrighed, hvorfor han ogsaa havde vakt alle gode Mænds Had og Avind imod sig – saa blev han ifølge Guds retfærdige Dom paa en vanærende Maade afsat fra det Embede, hvori han havde trængt sig ind, og som man med større Sandhed kunde sige at han havde bemægtiget sig ved Vold og Magt end opnaaet paa lovlig Vis. Og denne Afsættelse blev ikke blot til stor Skam for ham selv, men ogsaa for alle hans Venner, og til den største Skade for Roskilde Kirke, da den gav Anledning til, at meget af Kirkens Gods adsplittedes eller kom i fremmede Hænder.
I de samme Dage gjorde ogsaa Staden København sig berygtet ved mange forræderske Handlinger, idet den hverken holdt sin Tro mod Gud eller mod Rigets Øvrighed; thi dens Borgere traf ved hemmelige Raadslagninger og lønlige Rænkespil Foranstaltninger til at sætte det samme i Værk, som de troløse Malmøboere havde gjort. Dog foregave de, at de ikke vilde overgive deres By, før de saa Kong Kristiern udfriet af sit Fængsel og udenfor Stadens Porte. Men dog var der ikke gaaet ti Dage, før Byen overgav sig til Grevens Magt, uden nogen tvingende Nødvendighed, men af lutter Lyst til at styrte Slottets
