Tekstbase - kontekst
Du er på side 96 af 97 sider (Side 148 i forlægget)
Document Buttons
Haffnensis prefectum, ac uniuersos regni nobiles, quorum erant perfidissimi proditores, futuri etiam eorundem crudelissimi carnifices, si quod ardentissimis uotis moliebantur pro arbitrio successisset. Nec alia potiore lege tradita est ciuitas, quam ut circumiacentem uiciniam, integro miliari continuam Haffnensium ciuitati, perpetuo iure susciperet occupandam. Dedicionem igitur ciuitatis mox consecuta est arcis deditio, militibus a domino Ioanne Wrne perfidissime deficientibus, adeoque uiolentia et proditione dedicionem urgentibus, ut omnino prohiberi nequiret. Neque eo prelio sine prodicione aliqua fuit parta uictoria, adeo inualuerat eo seculo proditorum malicia.
Schaniensibus interim tumultuantibus, ac rebellionem molientibus, eligitur in episcopum Roschildensem Gostauus Trolle, olim archiepiscopus Vpsalensis, homo leuis et inconstans, ac animi ferocis, minas et cedem spirantis in omnes, quibus ille male uolebat, sed nondum accepta possessione destitutus est, supplantante illum precessore suo domino Ioachimo Rønnow, donatione decem milium marcharum Danicarum. Nam bina vice emerat ecclesiam Roschildensem, semel a rege Friderico sex florenorum milibus, et nunc iterum a Comite Christophoro decem milibus marcharum Danicarum. Gostauus uero successit in episcopatu Ottoniensi turpiter fugienti Chanuto Henrici, qui magnam occasionem dederat huic bello, ob non seruatam fidem regi Christierno iam infelici captiuitate detento.
Schanienses uero, quoniam desperabant diu expectata Suecorum auxilia et presidia, timentes
Befalingsmand, Hr. Johan Urne, og samtlige Rigets Adelsmænd i Fordærvelse, mod hvem de viste sig som de troløseste Forrædere, og mod hvem de ogsaa vilde vise sig som de grusomste Bødler, dersom deres mest brændende Ønsker vare gaaede i Opfyldelse og de havde kunnet gøre, som de vilde. Men hvad der mest bidrog til, at Staden overgav sig, det var Løftet om, at den til evig Ejendom skulde have hele det omliggende Land indenfor en hel Mils Omkreds. Efter Stadens Overgivelse fulgte snart Slottets Overgivelse, da Besætningen med den største Troløshed faldt fra Hr. Johan Urne og med saa stor Voldsomhed og saa stort Forræderi trængte paa Overgivelse, at denne overhovedet ikke kunde hindres. Heller ikke i denne Kamp opnaaede man altsaa nogen Sejr uden ved Forræderi; saadan Overhaand havde Forrædernes Ondskab taget paa denne Tid.
Medens ogsaa Skaaningerne viste sig urolige og gjorde sig rede til Oprør, valgtes Gustav Trolle, fordum Ærkebisp af Upsala, til Biskop i Roskilde. Denne urolige og ustadige Mand med det vilde Sind, der aandede Død og Fordærvelse mod alle, hvem han vilde det ilde, blev dog afsat, inden han endnu var kommen i Besiddelse af Bispestolen; thi hans Forgænger, Hr. Joakim Rønnov, lagde Snarer for ham ved at give en Sum paa 10,000 Mark dansk. Thi to Gange havde han tilkøbt sig Roskilde Bispestol, første Gang af Kong Frederik for 6000 Gylden og nu for anden Gang af Grev Kristoffer for 10,000 Mark dansk. Men Gustav Trolle blev til Gengæld Biskop i Odense efter Knud Henriksøn, der nu flygtede med Skamme, han, som havde givet saa stor Anledning til denne Krig ved ikke at holde sit Ord mod Kong Kristiern, der nu holdtes i et ulykkeligt Fangenskab.
Imidlertid havde Skaaningerne
