Tekstbase - kontekst
Du er på side 16 af 97 sider (Side 68 i forlægget)
Document Buttons
mense Iunio, D. Paulus Laxmand equesauratus, atque regis Ioannis magister equitum, per insidias est interfectus, tanti sceleris authoribus Ebbone Strangesøn ac Berone Andree, qui perfecto tam immani flagitio adeo ducebant gloriosum facinus, ut inter sese decertarent, quisnam haberetur sceleris autor. Nec in hodiernum usque diem sequuta est tanti sceleris uindicta (nam hec scripta sunt anno ab orbe redempto .1524.), nisi quod uterque immatura morte periit. Dicebantur enim subornati ab ipso principe, episcopoque Roschildensi D. Ioanne Iacobi, quibus idem Paulus Laxmand inuisus erat ob dicendi libertatem, principibus uiris semper inimicam et suspectam. Hic magister equitum, dum adhuc uiueret, habitus est inter regni primarios precipuus, de quo nulla fuit vncquam perfidie suspicio, in iam uero mortuum nihil non dicebatur. Vnde in illum iam extinctum magnoque honore sepultum, extorta est sentencia vi et metu a regni consiliariis, qua condemnatus sit maiestatis reus, ad solius principis odio labefactati testimonium, qui nulla probatione fretus, deierauit illum fuisse nescio quid doli et fraudis in regis perniciem machinatum. Ad quam vocem adiudicata fuit regis fisco uniuersa liberorum eius possessio, adeoque donationibus et uendicionibus distracta, ut in hodiernum usque diem ad heredes nihil redierit preter curiam unam Asszerbo nuncupatam, cum sua ditione, in fuga regis Christierni famosi tyranni. Hanc unicam laudem meruit suo principatu rex Fridericus. Interfectus est autem dominus Paulus Laxmand Haffnie supra pontem, qui altus nuncupatur, cum descenderet ab arce principis iturus ad
i Juni Maaned, blev Hr. Povl Laxmand, Ridder og Kong Hanses Hofmester, dræbt ved et svigefuldt Overfald. Udøvere af denne store Forbrydelse vare Ebbe Strangessøn og Bjørn Anderssøn, der efter at have fuldbyrdet saa grulig en Gerning, i den Grad ansaa det for en hæderlig Daad, at de stredes indbyrdes om, hvem der skulde anses for Forbrydelsens sande Udøver. Og endnu den Dag i Dag (og dette er skrevet Aar 1524 efter Verdensforløselsen) er der ikke fulgt Straf over saa stor en Forbrydelse, undtagen for saa vidt begge døde en tidlig Død. Man sagde nemlig, at de vare satte ud paa ham af Kongen selv og af Biskoppen af Roskilde, Hr. Jens Jepsøn, som begge hadede samme Povl Laxmand for hans Fritalenheds Skyld, en Egenskab, som i fyrstelige Personers Øjne altid er ilde set og mistænkelig. Denne Hofmester ansaas, medens han endnu levede, for den ypperste blandt Rigets Stormænd, mod hvem man aldrig havde nogensomhelst Mistanke for Troløshed; men næppe var han død, før man ikke vidste alt det onde, man vilde sige om ham. Derfor blev der, da han allerede var død og begravet med de største Hædersbevisninger, ved Vold og Frygt aftvungen Rigens Raader en Dom imod ham, ifølge hvilken han blev dømt som skyldig i Højforræderi, udelukkende ved den af Had omtumlede Fyrstes Vidnesbyrd, der uden at støtte sig til noget Bevis svor paa, at han havde iværksat, Gud maa vide hvilken Svig og List til Kongens Fordærvelse. Og ifølge denne Paastand blev alt hans Børns Gods tildømt Kongens Kasse, og det blev i den Grad splittet ved Bortskænkninger og Salg, at indtil den Dag i Dag intet er kommet tilbage til hans Arvinger uden alene en Hovedgaard ved Navn Asserbo tillige med dens Tilliggende. Dette er den eneste Gerning, hvorved Kong Frederik har gjort sig fortjent til Ros under sin Regering. For øvrigt blev Hr. Povl Laxmand dræbt paa Højbro i København, da han fra Slottet vilde begive sig hjem til
