Tekstbase - kontekst
Du er på side 17 af 97 sider (Side 69 i forlægget)
Document Buttons
propriam domum, que ab illius morte donata est D. Ioanni Andree episcopo Ottoniensi, cuius uersutia et fraude instructus rex Ioannes obtinuit iniquam sentenciam, quam alioqui non obtinuisset. Illius enim arbitrio nihil non fiebat in regno viuente adhuc Ioanne rege. Huius tamen tyrannidis, aliarumque uersutiarum, quibus in vita excelluit, multosque oppressit, sub principatu regis Christierni condignas dedit penas.
Eodem anno venit in Daniam a pontifice Rhomano missus legatus, Danus quidam doctor Hermannus, professor Ordinis diui Ioannis Monasterij Ottoniensis, predicaturus quam uocant cruciatam aduersus Turcham, qui suis remissionibus et bullis, hoc est mera licentia, extinxit multam pietatem. Neque docebant huiusmodi legati eorumque vicarij homines penitenciam agere, sed intrepide peccare, atque tunc primum aperta fuit Lutheranismo fenestra. Neque unquam potentior factus est Turcha, quam dum cepta est predicari aduersus illum cruciata, qua compilata sunt Christianorum regna, aucteque facultates cognatorum Rhomani pontificis, Turcha magis ac magis triumphante, posterioribus prioribus semper deterioribus. Hanc enim cruciatam non persuasit pietas sed auaritia.
Ab anno domini .1507. et deinceps acriter pugnatum est terra et mari, inter regem Ioannem, gubernatorem Suetie, atque ciues Lubicenses, rege ubique triumphante, verum non sine graui iactura suorum ciuium ac precipue negociatorum. Duces autem naualis belli erant uiri famatissimi Seuerinus Nørby, Otto Rud, Ioannes Holgeri, atque horum similes
sit Hus, som efter hans Død blev skænket til Biskoppen af Odense, Hr. Jens Anderssøn, ved hvis Forslagenhed og List Kong Hans opnaaede den uretfærdige Dom, han ellers ikke vilde have opnaaet. Thi efter hans Anslag skete jo saa godt som alt her i Riget, saa længe Kong Hans endnu levede. Men for denne tyranniske Handling og mange andre listige Paafund, hvori han udmærkede sig i sit Liv og hvorved han styrtede mange i Ulykke, led han velfortjent Straf under Kong Kristierns Regering.
Samme Aar kom en dansk Doktor ved Navn Herman, der hørte til St. Hansbrødrenes Orden Odense Kloster, her til Danmark som Udsending fra Romerpaven for at prædike et saakaldt Korstog mod Tyrken; men ved sine Afladsbreve og Buller, det vil sige ved den rene, skære Frækhed, udslukkede han megen Fromhed. Thi den Slags Legater og deres Vikarer lærte ikke Folk at vise Anger, men at synde uden Frygt, og da blev Vinduet for første Gang aabnet for Lutheriet. Og aldrig er Tyrken bleven saa mægtig, som da man begyndte at prædike Korstog mod ham, hvorved de Kristnes Riger ere blevne udplyndrede, men den romerske Paves Slægtninge berigede, medens Tyrken triumferer mere og mere og det sidste stadig bliver værre end det første. Thi denne Korstogsprædiken var ikke en Frugt af Fromhed, men af Havesyge.
Fra Aar 1507 og i de følgende Aar blev der ført en heftig Kamp baade til Lands og til Vands mellem Kong Hans, Sverigs Rigsforstander og Borgerne i Lybeck, og Kongen sejrede overalt, men til ikke ringe Tab for hans egne Undersaatter, især for Købmændene. Men Førere i Søkrigen vare de vidt berømte Mænd Søren Nørby, Otto Rud, Jens Holgersøn og andre lignende
