Tekstbase - kontekst
Du er på side 18 af 97 sider (Side 70 i forlægget)
Document Buttons
pirate, ad predam atque pyraticam non minus natura quam arte instructi.
Nec tantum isti pirate male perierunt, sed etiam alij multi, qui olim sub principatu
regis Ioannis piraticam exercuerant aduersus Hispanos et Anglos, quorum e multis hec
pauca nomina succurrunt, Pijning, Rutbeck,
Anno domini .1512. mortuus est D. Ioannes Iacobi episcopus Roschildensis, cum paulo antea episcopatum resignasset nobili uiro D. Lagoni Wrne legum doctori. Erat autem Ioannes iste patre nobili uiro Iacobo Ioannis de Rauensborg natus, qui cum adolescens Colonie operam literis nauaret, turpi amore captus et libidine cecus, uxorem duxit meretricem quandam nomine Christinam, non sine solenni ecclesie benedictione. Quod cum resciuisset illius pedagogus, nescia muliere, eum euestigio ad domum paternam reduxit. Cognita uero illius fuga, mulier statim est consecuta, verum magno capitis sui periculo. Pater uero prefati Ioannis filij pudorem redemit magna summa ab impudica femina, que mox,
Fribyttere, der ligesom disse vare velskikkede til Fribytteri ikke blot ved deres Sømandsdygtighed, men lige saa meget ved deres medfødte Lyst til Rov og Plyndring.
Og ikke blot fik disse her nævnte Fribyttere en ond Udgang af Verden, men ogsaa mange andre, der fordum i Kong Hanses Tjeneste havde øvet Kaperi mod Spaniere og Englændere. Blandt mange andre falde disse faa Navne mig i Hu: Pyning, Rutbeck, Puthors, Ræmmerkat, Hans og Jørgen Kok, Anders Maurer, Tile Gitzil og Skotten Andreas Barton. Alle disse fik en ond Udgang af Verden; nogle bleve dræbte af deres egne Kammerater, andre bleve hængte, og atter andre druknede i Havets Bølger. Lige saa uheldigt gik det nogle, der øvede Fribytteri i Kong Kristierns Tjeneste. Til dem hørte Mester Lambert fra Ribe, der blev ramt af en Kugle, og Klavs Kniphoff, der blev fangen af Hamborgerne og halshugget. En i Sandhed retfærdig Straf for alle Røvere, som af lutter Lyst til et frit og ubundet Liv og afsindig Lyst til at røve og plyndre ere deres kristne Brødres Fjender.
I Herrens Aar 1512 døde Hr. Jens Jepsøn, Biskop i Roskilde, efter at han kort før havde afstaaet Bispedømmet til Hr. Lage Urne, en Mand af adelig Byrd og Doktor i Kirkeretten. Denne Jens var Søn af en Adelsmand ved Navn Jakob Jensøn af Ravensberg. Da han som ungt Menneske studerede i Køln, blev han greben af en uren Kærlighed og ægtede, forblindet af sin Lidenskab, en Skøge ved Navn Kristine, hvortil han endogsaa opnaaede Kirkens højtidelige Velsignelse. Da hans Hovmester havde faaet dette at vide, bragte han ham sporenstregs tilbage til det fædrene Hjem, uden at Kvinden vidste det. Men saasnart hun havde erfaret hans Flugt, fulgte hun straks bagefter, uagtet hun derved udsatte sig for stor Livsfare. Fornævnte Jenses Fader købte da for en stor Pengesum Sønnens kyskhed tilbage af den ukyske Kvinde, som straks
