Tekstbase - kontekst
Du er på side 5 af 97 sider (Side 57 i forlægget)
Document Buttons
rege, Carolo Chanuti marscalco regni, sed maximo suo malo. Ob hanc enim defectionem afflictum est grauissima calamitate Suetie regnum usque in presentem diem. Considerantes enim proceres regni cordatiores tam sacri quam prophani Caroli regnum in tyrannidem esse uersum, nec seruari regiam fidem regni incolis publice iuratam, a Carolo deficientes, eumque ex regno deturbantes, postularunt regem Christiernum, qui adsumpto regni diademate, paucis annis regnauit in Suetia, sedicionem aduersus illum mouentibus quibusdam Suecis natura factiosis, Carolo iam ad regnum reuocato ex vrbe Gedanensi, in qua septem annis exilium passus fuerat. Paucis tamen diebus a reditu superuixit. Subrogatus igitur in locum Caroli Steno quidam Sture, qui iam non amplius regis, sed gubernatoris titulo ornaretur, id suadente Carolo rege eidem Stenoni ex sorore sibi nepoti, ob Suetici populi perfidiam, adeo regibus insidiosam, ut uix diu regium principatum absque rebellione sustineat, rebellauit etiam idem Steno aduersus regem Christiernum, regisque obedientie adhuc bona fide adherentes: que rebellio multis fuit occasio tribulationis et ruine, ut ex sequentibus patebit.
Porro cum Christiernus rex esset natura clemens, et egregius pecuniarum contemptor, nec odij tenax aut iniuriarum vindex, iccirco habuisset suo seculo regnum minime violentum, parum etiam cruentum, si calumniatores quidam ipsius simplicitate non fuissent abusi in magnam regni Suetię perniciem. Archiepiscopus enim Vpsalensis D. Ioannes Benedicti vir nobilissimus, falsis delationibus quorundam
Konge, Rigens Marsk Karl Knudsøn, men til den største Ulykke for sig selv. Paa Grund af dette Frafald har nemlig Sverigs Rige været hjemsøgt af de største Ulykker indtil denne Dag. Thi da de mere forstandige, saa vel gejstlige som verdslige Rigens Stormænd mærkede, at Karls Kongedømme var blevet til et Voldsherredømme, og at han ikke holdt Rigets Indbyggere den Kongeed, han offentlig havde svoret dem, saa faldt de fra ham og fordrev ham fra Riget. De toge derpaa Kristiern til Konge; men efter at han havde modtaget Kronen, var han kun i faa Aar Konge i Sverig; thi nogle Svenskere, som vare af et uroligt og oprørsk Sindelag, vakte Oprør mod ham og kaldte Karl tilbage til Riget fra Danzig, hvor han i syv Aar havde levet i Landflygtighed. Han levede dog kun faa Dage efter sin Tilbagekomst. I Karl Sted valgtes derpaa en Mand ved Navn Sten Sture, der dog ikke mere hædredes med Kongenavnet, men kun fik Navn af Rigsforstander. Dette havde nemlig Kong Karl raadet samme Sten, der var hans Søstersøn; thi det svenske Folks Troløshed er saa farlig for Konger, at det næppe længe finder sig i et Kongedømme uden at gøre Oprør. Samme Sten rejste sig ogsaa mod Kristiern og de Mænd, der endnu viste Troskab og Lydighed mod Kongen, og dette Oprør blev for mange Anledning til Trængsel og ødelæggelse, saaledes som det vil fremgaa af det følgende.
Da Kong Kristiern desuden af Naturen var en mild og rundhaandet Herre, der ikke tog det saa nøje med Pengene, heller ikke gemte paa sit Had eller var tilbøjelig til at straffe Fornærmelser, saa vilde han ogsaa i sin Tid have kunnet føre et ingenlunde voldsomt, ja endogsaa kun lidet blodigt Regimente, dersom der ikke havde været visse Bagvaskere, der havde misbrugt hans Enfold til stor Fordærvelse for Sverigs Rige. Ærkebispen af Upsala, Hr. Jens Bengtsøn, en fornem og anset Mand, blev nemlig paa visse Bagvaskeres falske Angivelser
