Tekstbase - kontekst
Du er på side 6 af 97 sider (Side 58 i forlægget)
Document Buttons
calumniatorum a rege Christierno captus atque multis ludibriis affectus, in Daniam etiam missus, ibidem magnam passus est calamitatem, verum summa iniuria. Archiepiscopi namque beneficio adeptus erat rex Christiernus regni diadema, qui patrie libertatis succensus amore (odio habens Caroli regis maximam perfidiam, crudelissimam tyrannidem, atque insatiabilem auariciam) semper restitit Carolo regi principi perfidissimo, quem sciebat etiam contra trium regnorum solenne fedus, priuatis quorundam suffragiis electum fuisse regem. Rex tamen Christiernus cognita calumniatorum malicia, a captiuitate absolutum archiepiscopum in Suetiam magno cum honore remisit, qui restitutus gradui pristino, contempta captiuitatis iniuria, ad mortem usque, magna Suecorum perfidorum admiratione, permansit regis Christierni regno et principatui fidelissimus.
Huius Christierni temporibus anno domini .1452. graui incendio ac depopulatione vastauit magnam Schanie partem Carolus rex, Christierni presidia ex reliqua parte Danie prohibente glacie, mare Balticum adeo replente, ut nusquam haberetur in Schaniam traiectus.
Anno etc .1472. visus est cometa magnus per totam Europam, quo anno vita functus est Reuerendus archiepiscopus Lundensis, sacre theologie professor D. Thuo Vibergensis. Cui successit vir nobilis D. Ioannes Brostorp Christierni regis Cancellarius.
Anno .1474. Christiernus rex veterum principum religione ac pietate commotus Rhomam peregre
fangen af Kong Kristiern og efter at have lidt mange Forhaanelser endogsaa nedsendt til Danmark, hvor han maatte døje en meget haard Behandling, men med den største Uret. Kong Kristiern kunde nemlig takke Ærkebispen for, at han havde opnaaet Kongekronen; thi af Kærlighed til sit Fædrelands Frihed og af Had til Kong Karls store Troløshed, grusomme Tyranni og umættelige Havesyge havde Ærkebispen altid modsat sig Kong Karl, den troløse Fyrste, om hvem han vidste, at han endogsaa til Trods for den højtidelige Pagt, der var sluttet mellem Rigerne, var bleven valgt til Konge ved visse Mænds private Stemmer. Dog løste Kong Kristiern, da han kom til Kundskab om Bagvaskernes Ondskab, Ærkebiskoppen af Fangenskabet og sendte ham med store Æresbevisninger tilbage til Sverig. Efter at han her var bleven genindsat i sin gamle Værdighed, glemte han den Uret, han havde lidt ved Fangenskabet, og vedblev lige til sin Død at være Kong Kristierns Herredømme i høj Grad tro, til stor Forundring for de troløse Svenskere.
I denne Kristierns Tid, nemlig i Aaret 1452, hjemsøgte Kong Karl en stor Del af Skaane med frygtelig Brand og Plyndring; thi Kong Kristiern kunde ikke sende Hjælp fra den øvrige Del af Danmark, fordi Østersøen var saa opfyldt af Is, at man intetsteds kunde sætte over til Skaane.
Aar 1472 viste en stor Komet sig over hele Europa, og i samme Aar døde den ærværdige Ærkebiskop i Lund, Doktor i den hellige Skrift, Hr. Thue, der var født i Viborg. Efter ham fulgte Kong Kristierns Kansler, Hr. Jens Brostrup, en Mand af adelig Byrd.
Aar 1474 foer Kong Kristiern efter tidligere Fyrsters fromme Eksempel udenlands til Rom,
