Du er her: Forside Tekstbase Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534), Side: 53 (105 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 53 af 97 sider (Side 105 i forlægget)

Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - LATIN Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

obsidione cincturum dictum opidum Landiscronense. Cumque iam obsideretur, subornauerat quendam Ottonem Stigoti, qui coactis aliquot rusticorum milibus, ex insidiis inuaderet D. Tuchonis castra. Quod cum D. Tucho rescisset, exploratis rusticorum uiribus, relictis castrorum presidiis, intempesta nocte perrexit obuiam rusticis iam ex aduerso uenientibus iuxta lucum quendam vulgo nuncupatum Bwncketoffte, qui uidebantur insidiose conclusuri dominum Tuchonem Crabbe cum suis copiis, qui tum graui obsidione circumdederat Seuerinum Nørby, publicum regni hostem et inuasorem, in dicto opido Landiscronensi. Verum is insidiarum prescius illos inopinatos anteuertit, strauitque duo fere milia et ducentos, ceteris in fugam actis, nonnullis etiam in captiuitatem ductis. Huiusmodi turbas excitarunt quidam regni proditores, qui adhuc principis Christierni cause inique fauebant, qui insidiantes tocius regni saluti, abutebantur uulgi simplicitate usque ad grauissima dispendia, et horrendam tocius Schanie calamitatem. Quandoquidem qui ex bello superstites fuerant, maxima pecunia mulctati sunt, supra uires et facultates suas, que ad omnes Seuerino adherentes peruenit. In hoc prelio primus omnium fugit Otto Stigoti sceleris artifex, cum uidisset exercitum domini Tuchonis, qui postea captus ab iratis rusticis, traditus est dominis Schanie corrigendus, a quibus in carcerem missus super arcem D. Ioannis Holgeri, Glymminge nuncupatam, ac inde dimissus in arce Haffnensi carceri mancipatus est, supplicio capitis afficiendus, sed quia nondum erat illius completa malicia, iusto dei iudicio alteri malo reseruatus, etiam multorum precibus inde liberatus est.

vilde lægge sig udenfor Landskrone, nu da han havde sejret. Medens Søren Nørby nu selv belejredes her, havde han hemmelig sendt Otte Stigsøn afsted, for at han kunde samle nogle tusinde Bønder og hermed falde Hr. Tyges Lejr i Ryggen. Men da Hr. Tyge havde faaet dette Anslag at vide, lod han Bøndernes Styrke udspejde og rykkede, efter at han havde ladet en Besætning blive tilbage i Lejren, midt om Natten Bønderne imøde, der allerede nærmede sig fra den modsatte Side, og naaede dem ved en Lund, der sædvanlig kaldes Bunketofte Lund. Bønderne syntes saaledes allerede i Færd med at skulle falde Hr. Tyge Krabbe i Ryggen og indeslutte ham med deres Tropper, medens han netop nu ved en haard Belejring havde indesluttet Søren Nørby, Rigets aabenbare Fjende og Angriber, i Landskrone. Men da Hr. Tyge havde opdaget dette Baghold i Tide, kom han dem uventet i forkøbet og nedhuggede omtrent 2200 af dem, medens de øvrige bleve drevne paa Flugt, nogle ogsaa førte i Fangenskab. Saadanne Uroligheder fremkaldte disse forrædere mod Riget, som endnu mod al Lov og Ret holdt med Kong Kristierns Sag og satte hele Rigets Ve og Vel paa Spil, idet de misbrugte Almuens Enfoldighed, saa at de afstedkom de haardeste Tab og bragte en forfærdelig Ulykke over hele Skaane. Thi alle, som havde overlevet Krigen, straffedes med de haardeste Bøder, der overstege deres Evner og Kræfter, og denne Skæbne ramte alle Søren Nørbys Tilhængere. I dette Slag var Otte Stig søn, som havde sat denne Forbrydelse i Scene, den allerførste, der flygtede, saa snart han havde faaet Øje paa Hr. Tyges Hær. Men senere blev han fangen af de forbitrede Bønder og overgiven til de skaanske Herrer for at lide sin Straf. Af disse blev han sat i Fængsel paa Hr. Jens Holgersøns Borg Glimminge, men senere flyttet bort derfra og sat i Fængsel paa Københavns Slot, for at han der kunde lide sin Dødsstraf; men fordi hans Ondskab endnu ikke havde naaet sit fulde Maal, idet han ifølge Guds retfærdige Dom endnu en Gang var bestemt til Ulykke, saa blev han denne Gang befriet fra Døden da mange gik i Forbøn for ham.