Tekstbase - kontekst
Du er på side 56 af 97 sider (Side 108 i forlægget)
Document Buttons
submersus est, puero tamen periculum euadente, quem dictus Ioannes scapham secum coegerat ascendere. Occulta quadam dispensatioue diuina factum est eisdem temporibus, in ultionem scortacionum sacerdotalium, ut nulli magis fauerent impie secte quam sacerdotum spurii, inter quos erant plerique michi noti, sed multo plures pluribus. Primus michi notus erat iste Ioannes, filius domini Esberni canonici Vibergensis. 2us quidam magister Ieorgius cuiusdam Vicarii Vibergensis filius, cuius sororem, Dorotheam nomine, magister Ioannes Taussøn, omnium priapistarum in Dacia primus, duxit uxorem. 3us sceleratissimus quidam dominus Laurentius Hwijd, Sigisberte secretarius, filius domini Petri Hwijd etiam Canonici Vibergensis. 4us quidam D. Ioannes, olim Cancellarius episcopi Vibergensis. Nouissimus carmelita quidam lector, nomine Mauritius, filius cuiusdam prepositi in Sampsøø. Hic erat callide impudens et impudenter callidus. Taceo alios quosdam michi propius notos, de quibus forte olim, si uita fuerit comes, sum scripturus, nempe completa ipsorum malicia.
Eodem anno mense Iunio, cum ante biduum Haffniam intrasset Fridericus sacrilegus rex, Christierni secundi famosi tyranni successor et patruus, unacum Magno Gøije equitum magistro, aliisque Holsatis multis, cepit Lutheranorum more feriis sextis carnibus uesci, quibus Christiani omnes a temporibus apostolorum carnibus abstinuerant. Hoc pessimo exemplo Sialandis prius inaudito multi sunt scandalisati. Nec dubium quin eiusdem magistri equitum consilio factum sit, quod is totis uiribus
og druknede, medens dog en Dreng, som samme Hans havde tvunget til at gaa med sig i Baaden, slap uskadt derfra. Ved en vis lønlig Styrelse af det guddommelige Forsyn og til Straf for Præsternes Frillelevned var det Tilfældet paa de Tider, at ingen saa villig sluttede sig til den ugudelige Sekt som Præsternes uægte Sønner. Af saadanne var der mange, som jeg kendte, og mange flere, som andre kende. For det første kendte jeg denne Hans, der var Søn af Hr. Esbern, fordum Kannik i Viborg, for det andet en Mester Jørgen, der er Søn af en Vikar i Viborg og hvis Søster Dorothea Mester Hans Tavsøn har ægtet, han, der var den første gejstlige Mand her i Danmark, som af kødelig Lyst gik hen og giftede sig, for det tredje en forbryderisk Karl ved Navn Hr. Lars Hvid, Sigbrits Sekretær og Søn af Hr. Peder Hvid, ligeledes Kannik i Viborg, for det fjerde en Hr. Johannes, der fordum var Kansler hos Biskoppen af Viborg, og endelig til sidst en Læsemester af Karmeliterordenen ved Navn Movrids, Søn af en Provst paa Samsø. Han var i Besiddelse af en snu Frækhed og en fræk Snuhed. Jeg forbigaar i Tavshed nogle andre, som jeg kender endnu nøjere, men om hvilke jeg maaske, om Livet spares mig, vil faa Lejlighed til at skrive en anden Gang, nemlig naar deres Ondskab har naaet sit fulde Maal.
I Juni Maaned samme Aar, to Dage efter at den kirkerøverske Kong Frederik, den vidt berygtede Tyran Kristiern den andens Efterfølger og Farbroder, var kommen til København, begyndte han tillige med Rigshofmesteren Mogens Gøje og mange andre Holstenere paa luthersk Vis at æde Kød om Fredagene, paa hvilke Dage alle Kristne lige siden Apostlenes Tider havde afholdt sig fra Kødspiser. Af dette slette Eksempel, som tidligere var helt ukendt for Sællænderne, lode mange sig forføre til det onde. Og der er ingen Tvivl om, at dette skete efter samme Rigshofmesters Raad; thi han søgte af al Magt
