Tekstbase - kontekst
Du er på side 58 af 97 sider (Side 110 i forlægget)
Document Buttons
per dominum Tuchonem Crabbe, ut suam de Lutheranismo publice predicans sentenciam diceret, cui ob id promissus fuerat securus commeatus, ne ullo modo lederetur uerbis aut factis ab impiissimis impurissimisque dicti regis militibus, qui una cum rege erant sacrilege Lutheranorum secte addictissimi, cumque multis Holsatis, magistro equitum Magno Gøije, omnium Lutheranorum in Datia antesignano. Cumque idem Paulus mediocri libertate suam de Lutheranismo sententiam dixisset, ingenue confessus neutram partem esse sobriam, adeoque alteram non sine altera corrigendam, ab arce descendens, tantis fuit affectus contumeliis, conuitiis et calumniis, a turba frementium ac insultancium militum, ut a cede ipsius uix sit temperatum. Subornarant enim histrionem Magni Gøije, Iacobum nar appellatum, qui uibrato ense illum illiusque socium usque ad castri portam est insecutus, ac uere alterum illorum lesisset, nisi illius cursus a sequentibus sacerdotibus et clericis fuisset remoratus. Nec cessatum fuit a clamore et exprobratione, donec omnino ab oculis insanorum militum esset subductus. Aliqui uociferantes insanis uocibus clamabant illum ad maledicendum Christo deique uerbo muneribus esse corruptum, quidam lupum et animicidam appellabant, alij monachum et hypocritam, nonnulli uero lupum et impostorem. Talis erat fides principum huius seculi, talis etiam honos clericis habitus. Hoc eodem die, anno dominj mdxxii, cum idem Frater Paulus Helie concionaretur in dicta arce coram rege Christierno famosissimo tyranno, de Herodis ac adultere Herodiadis crudelitate, adeo
af Hr. Tyge Krabbe hentet op paa Københavns Slot, for at han i en offentlig Prædiken kunde sige sin Mening om Lutheriet. Man havde i den Anledning lovet ham sikkert Lejde, for at han ikke paa nogen Maade skulde lide Overlast af samme Konges ugudelige og urene Soldater, der ligesom Kongen selv vare ivrige Tilhængere af Lutheranernes kirkerøverske Sekt, hvad der ligeledes var Tilfældet med mange Holstenere og med Rigshofmesteren Mogens Gøje, alle Lutheranernes Fænnikedrager her i Danmark. Og efter at samme Povl frit, men dog maadeholdent, havde sagt sin Mening om Lutheriet, idet han uforbeholdent tilstod, at intet af de to Partier besad det rette Maadehold, og at saaledes den ene Part ikke burde kaldes til Regnskab for sine Fejl, uden at det samme skete med den anden, saa blev han, da han gik ned fra Slottet, overøst med saa store Forhaanelser, Skældsord og Bagvaskelser af en Skare larmende og støjende Soldater, at man nær havde slaaet ham ihjel. De havde nemlig sat Mogens Gøjes Gøgler, der sædvanlig gik under Navnet Jakob Nar, ud paa ham. Denne forfulgte ham og hans Ledsager lige til Borgporten, idet han svang med sit Sværd, og han vilde utvivlsomt have tilføjet den ene af dem Skade, hvis han ikke var bleven standset i sin Fart af de Præster og Klerke, som fulgte bag efter. Man hørte heller ikke op med Raabene og Forbandelserne, før Povl helt var bleven unddragen de afsindige Soldaters Blik. Nogle raabte med vanvittige Skrig, at han havde ladet sig bestikke til at bespotte Kristus og Guds Ord; nogle skældte ham ud for en Ulv og en Sjælemorder, andre for en Munk og en Hykler, atter andre for en Ulv og en Bedrager. Saaledes holdt den Tids Fyrster deres Ord; saadan var den Hæder, man viste gejstlige. Netop paa samme dag i Aaret 1522, da samme Broder Paulus Heliæ prædikede paa samme Slot for Kong Kristiern, den vidt berygtede Tyran, om Herodes's og hans Bolerske Herodias's Grusomhed,
