Tekstbase - kontekst
Du er på side 59 af 97 sider (Side 111 i forlægget)
Document Buttons
offensus fuit idem tyrannus ob dicendi libertatem, ut proxima sexta feria donationem Hospitalis Sancti Ieorgii, atque eius ditionis possessionem (quam perpetuo possidendam dederat collegio carmelitarum, cui tunc prefuit idem Paulus) reuocaret. Sic non tanguntur montes, nisi statim fumigauerint.
Anno domini .1527. mense Augusto, habitus est solennis dominorum ac magistratuum regni conuentus ciuitate Ottonia insule Pheonie, ubi aderat etiam Fridericus sacrilegus rex, una cum suis Holsatis, penes quos tunc erat rerum summa. In hoc conuentu minis extortum est ius episcoporum, non tam principis quam prophanorum procerum malicia, quod habebant ex iure ecclesiastico, ex legibus Cesareis, ex lege Danica, ex longa consuetudine, atque etiam ex priuilegio omnium principum Christianorum, in criminosos, nimirum adulteros, incestos, atque eos qui aliquousque in ius diuinum quicquam designassent, quos comprehensos et de crimine conuictos punire solebant, nunc pecuniaria mulcta, quandoque carcere et inedia, nonnunquam flagris et compede. Hoc qualecunque ius, quod tamen multum ponderis conciliabat pontificum authoritati, transiit ad singulos regni proceres, ut quisque cum sibi subiectis rusticis aut aliis quibuscunque subditis hoc iuris habeat, perpetuoque possideat, hac lege, ut cetera episcoporum iura omnia ipsis remaneant illibata. Qua in re, nec est seruata publica principis ceterorumque nobilium fides, nec ulla diplomata, quantiscunque sigillis obfirmata, quoniam ab hoc conuentu minus est seruata publica fides et sigillata diplomata ecclesiasticis uiris, quam unquam regis
blev samme Tyran saa forbitret over hans Fritalenhed, at han den følgende Fredag tilbagekaldte det Gavebrev, hvorved han havde skænket St. Jørgens Hospital med dets tilliggende Gods som en Besiddelse for evig Tid til Karmeliternes Kollegium, som samme Povl den Gang var Forstander for. Saaledes kan man ikke røre ved Bjergene, uden at der straks gaar Røg af dem.
I August Maaned i Aaret 1527 holdtes der almindelig Herredag og Rigsraadsmøde i Odense By paa Fyn, hvor ogsaa Frederik, den kirkerøverske, Konge var tilstede tillige med sine Holstenere, i hvis Haand jo den Gang Sagernes Afgørelse laa. Paa denne Herredag blev der ikke saa meget paa Grund af Kongens som paa Grund af den verdslige Adels Ondskab ved Trusler fravristet Biskopperne den Ret, som de ifølge Kirkeretten, kejserlige Love, den danske Lov, lang Sædvane og tillige ved alle kristne Fyrsters Privilegier havde over alle dem, der havde gjort sig skyldige i Hor, Utugt og alle andre Forbrydelser mod den guddommelige Ret; thi naar saadanne Personer vare blevne grebne og overbeviste om deres Brøde, plejede Biskopperne at straffe dem, snart med Pengebøder, undertiden med Fængsel og Sult, af og til med Hudfletning ogFodjærn. Hvorledes det nu end forholdt sig med denne Ret, der dog bidrog meget til at skaffe Biskopperne Anseelse, saa gik den nu over til Rigets Adel, saa at hver for sig skulde have denne Ret over sine egne Bønder og Tjenere og besidde den til evig Tid, dog paa det Vilkaar, at alle Biskoppernes øvrige Rettigheder skulde forblive ubeskaarne.
Men i denne Henseende bleve Fyrstens og den øvrige Adels offentlig givne Ord ikke holdte, heller ikke nogetsomhelst andet Brev, hvor store Segl der end stode derunder til Bekræftelse; thi af denne Herredag blev Tro og Love og forseglede Breve mindre overholdte mod Kirkens Mænd end nogensinde i Kong
