Du er her: Forside Tekstbase Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534), Side: 77 (129 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 77 af 97 sider (Side 129 i forlægget)

Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - LATIN Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

tantum scientia, cuius neglectu diu labefactata fuit illis temporibus Christiane religionis uera pietas.

Anno domini .1532. obiit mortem, diuturno morbo uexatus, Venerabilis magister Laurentius Olaui, Canonicus Roschildensis, duorumque episcoporum Cancellarius, nimirum D. Lagonis Wrne ac D. Ioachimi Rønnow, qui utinam ita caruisset ceteris aulicorum uitiis, ut erat egregius pecuniarum contemptor, fuisset profecto longa uita dignissimus, maxime si ut affectu ita iudicio contempsisset. Ob hanc enim causam non solum obiit pauper, uerum etiam oberatus, multorum admiratione, atque illorum precipue, qui ex eadem functione diuites euaserant, maxime autem quia fuerat Reuerendi domini Lagonis officialis, que functio non paucos antea ditauerat. Hic erga omnes erat liberalissimus, isti nec in pauperes erant benigni. Ille putabat beatius esse dare quam accipere, isti uero utilius iudicabant accipere quam dare. Itaque si tam habuisset delectum, quam habebat affectum, fuisset amplissima ditione dignus. Cuius anime misereatur is, qui ut est misericordissimus, ita misericordiam ab omnibus exigit, deus optimus maximus.

Anno ab orbe redempto .1533. mortuus est in hebdomada sancta Fridericus primus Danorum rex, cum regnasset annis decem. Nam anno .1523. in fuga Christierni regis famosi tyranni ex Duce Holsatie est rex electus. Iste Fridericus ex clarissimo duce factus est rex obscurissimus, cum tamen esset clarissimis parentibus ortus, nimirum Christierno rege eius nominis primo Christianissimo patre, matre

kun over Mangel paa Kundskaber, hvis Forsømmelse paa de Tider længe havde undergravet den kristne Religions sande Fromhed.

I Herrens Aar 1532 døde værdige Mester Lavrids Olsen, Kannik i Roskilde, af en langvarig Sygdom. Han havde været Kansler hos to Biskopper, nemlig Hr. Lage Urne og Hr. Joakim Rønnov, og gid han blot i samme Grad havde været fri for Hofmændenes øvrige Laster, som han nærede en storslaaet Foragt for Penge, saa havde han i Sandhed fortjent et langt Liv, især hvis han ved denne sin Rundhaandethed ikke blot havde lagt sin Sindsretning, men ogsaa sin Klogskab for Dagen. Thi af den Grund døde han ikke alene fattig, men endogsaa forgældet, hvilket undrede mange og mest dem, der vare blevne rige ved samme Bestilling, og det især, fordi han havde været den værdige Hr. Lage Urnes Official, en Bestilling, der tidligere havde gjort adskillige Folk rige. Han var nemlig i højeste Grad rundhaandet mod alle, disse vare ikke en Gang godgørende mod fattige. Han mente, at det var saligere at give end at modtage, disse derimod ansaa det for langt fordelagtigere at modtage end at give. Hvis han derimod havde besiddet lige saa stor Skønsomhed som Følsomhed, saa havde han været værdig til at beklæde de højeste Stillinger. Men han være hans Sjæl naadig, der ligesom han selv er barmhjertig, saaledes ogsaa kræver Barmhjertighed af alle, den algode og alstore Gud.

I den stille Uge i Aaret 1533 efter Verdensforløsningen døde de Danskes Konge Frederik den første, efter at han havde regeret i 10 Aar; thi i Aaret 1523, da Kong Kristiern, den berygtede Tyran, flygtede, blev han fra Hertug i Holsten valgt til Konge i Danmark. Denne Frederik havde været saare navnkundig som Hertug, men som Konge tabte han hele sit Navns Glans, skønt han dog var Søn af saare navnkundige Forældre, nemlig af den kristelige Kong Kristiern, af dette Navn den første, og den fromme og