Du er her: Forside Tekstbase Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534), Side: 8 (60 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 8 af 97 sider (Side 60 i forlægget)

Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - LATIN Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

misericordia, gloria et magnificentia diues, fide uero ac religione pius, sepultusque est Roschildie in sacello quodam a se extructo et fundato, atque amplissimis possessionibus dotato, quod ad australem partem adheret basilice Sancti Lucij martyris, cuius religiosus cultus et ornatus, sacre quoque diuorum reliquie ex urbe Rhoma delate, que ibidem visuntur, testantur Christiani principis religiosam pietatem. Huic Christiano principi successit in regno primogenitus eius nomine Ioannes.

Anno .1482. celebratus est solennis dominorum regni conuentus in ciuitate Calundeburgensi, vbi fides castrensis omnium regni castrorum resignata fuit D. Ioanni electo regi nondum coronato.

Eodem anno mortuus Reuerendus in Christo pater D. Ioannes episcopus Arhusiensis, qui vt erat vir grauitate et authoritate clarissimus, ita erat Christierno regi charissimus, ex archidiaconatu Arhusiensi ad episcopatum electus, cum ob insignem probitatem tum vero ob singularem doctrinam, fuit enim vtriusque iuris doctissimus licentiatus, et ante episcopatum ad Concilium Basiliense missus legatus, vna cum episcopo Ripensi, nomine regis atque tocius regni <, simulque domino Nicolao Raualdi archiepiscopo Vpsalensi>.

Anno .1483. iurata est publica fides et obedientia eidem regi Ioanni prestanda ab vniuersis regni inquilinis, quibus vicissim ab eodem iuratum est, id quod a Christianis principibus seruandum solitum est iureiurando promitti, quo anno idem Ioannes rex solenni more et ritu coronatus est in templo maiori ciuitatis Haffnensis.

rig ved sin Barmhjertighed, Hæder og Pragt, men from ved sin Tro og sin Gudsfrygt. Han blev begravet i Roskilde i et af ham selv opført og stiftet Kapel, hvortil han havde skænket stort Jordegods og som støder op til den sydlige Side af Martyren den hellige Lucius's Kirkebygning. Dette Kapels Gudstjeneste og Udsmykning saa vel som de salige Helgenlevninger, som bleve hidførte fra Rom og som her ere Genstand for Beskuelse, vidne om den kristne Fyrstes Gudsfrygt og Fromhed. Denne kristne Fyrste blev i Regeringen efterfulgt af sin førstefødte Søn ved Navn Hans.

Aar 1482 holdtes en almindelig Herredag i Kalundborg, hvor Slotsloven til alle Rigets Slotte overdroges til Hr. Hans, der var udvalgt Konge, men endnu ikke kronet.

Samme Aar døde den værdige Fader i Kristus, Hr. Jens, Biskop i Aarhus. Han var en Mand, der nød stor Anseelse for sin alvorlige Karakter og hvis Stemme havde den største Vægt. Han havde derfor ogsaa staaet i høj Gunst hos Kong Kristiern. Fra Ærkedegn i Aarhus var han bleven udvalgt til Biskop saa vel for sin bekendte Retskaffenheds som ogsaa for sin sjældne Lærdoms Skyld; han var nemlig Licentiat baade i gejstlig og verdslig Ret. Før han endnu var Biskop, blev han ogsaa paa Kongens og Rigets Vegne skikket som Sendebud til Kirkeforsamlingen i Basel tillige med Biskoppen af Ribe og sammen med Hr. Niels Ravaldsøn, der var Ærkebiskop i Upsala.

Aar 1483 blev der svoret samme Kong Hans Troskab, Huldskab og Mandskab af alle Rigets Indbyggere, og til Gengæld tilsvor han dem Overholdelsen af de Løfter, kristne Fyrster pleje edelig at aflægge, hvorpaa samme Kong Hans i dette Aar blev kronet paa højtidelig Vis og efter sædvanlig Form i Staden Københavns Hovedkirke.