Tekstbase - kontekst
Du er på side 83 af 97 sider (Side 135 i forlægget)
Document Buttons
Accusatus enim in paucis articulis impie predicatis,
clamabat ficta quadam simplicitate se falso accusari, pertinaciter negans se id docuisse
ac predicasse, quod etiam Lutheranorum testimoniis aperte confessum est, tametsi nemo
aperte reclamaret, ne uiderentur esse coniurationis in factionem publicę factę
transgressores, tantum ualuit impietatis et perfidię vinculum, ut factionis professores
nec faterentur uerissima, nec proderent falsissima, magno suarum conscientiarum
detrimento. Qua re palam factum est, quam heresis res sit uehementer periculosa, que non
solum hominum mentes dementat, uerumetiam plane execat. Nam cum negasset se laudibus
extulisse prophanationem sacrilegam templi diue uirginis, docuisse sacram eucharistiam
non esse adorandam, permisisse laicis iudicium scripturarum, uetuisse plebi accessum
templi diue uirginis, adeoque coegisse hominum conscientias ad consensum factionis,
maledixisse episcopis, sacerdotibus ac monachis tocius regni, aliaque multa, de quibus
iustissime accusabatur, et sine quibus haudquaquam fuisset Lutheranus, habuit
nihilominus ex astantibus ciuibus acclamantes testes, eadem impudenter negantes, que
ille prius negarat, non sine risu quorundam ex magistratu, qui ab eisdem ciuibus
diuersam relationem audierant, priusquam res ipsa ad iudicium peruenisset. Verum rebus
impiis palam diuersum testantibus obstructa sunt ora loquentium iniqua, ac tandem lata
in illum condemnationis sentencia, qua perpetuo sit damnatus exilio.
Da han nemlig anklagedes for nogle faa ugudelige Artikler i sin Prædiken, raabte han med en vis paatagen Enfold, at det var en falsk Anklage, der rettedes mod ham, idet han haardnakket nægtede at have lært og prædiket det, som dog er blevet aabenbart indrømmet ved Vidnesbyrd af Lutheranerne selv, skønt ingen af disse aabenlyst tog til Genmæle mod ham, for at det ikke skulde faa Udseende af, at de vare gaaede over til en almindelig mod Partiet indgaaet Sammensværgelse; saa stærkt var nemlig Ugudelighedens og Troløshedens Baand, at Partiets Tilhængere hverken tilstode, hvad der var den skæreste Sandhed, eller forraadte, hvad der var aabenlyst falsk, til stor Skade for deres egne Samvittigheder. Og herved aabenbaredes det ret, hvilken uhyre Fare Kætteriet i og for sig medfører, idet det ikke blot gør Menneskenes Sind afsindige, men endogsaa fuldstændig forblinder dem. Thi uagtet han nægtede, at han havde hævet den kirkeforbryderske Vanhelligelse af Vor Frue Kirke til Skyerne, at han havde lært, at Guds hellige, indviede Legeme og Blod ikke burde tilbedes, at han havde tilladt Lægmænd at dømme om de hellige Skrifter, at han havde forbudt Menigmand at besøge Vor Frue Kirke og saaledes tvunget Mennesker til mod deres Samvittighed at slutte sig til Partiet, at han havde brugt Ukvemsord om alle Rigets Biskopper, Præster og Munke og meget andet, hvorfor han med den største Ret anklagedes og uden hvilket han overhovedet ikke havde været Lutheraner, saa havde han dog blandt de hosstaaende Borgere gunstige Vidner, der raabte til ham og med den største Frækhed nægtede alt, hvad han først havde sagt Nej til, saa at endog nogle af Rigens Raader ikke kunde bare sig for at le; thi de havde af de samme Borgere hørt lige den modsatte Beretning, før Sagen selv var kommen for Retten. Men da de ugudelige Kendsgerninger aabenbart vidnede i stik modsat Retning, stoppedes de talendes uforskammede Munde, og til sidst afsagdes der en Fordømmelsesdom mod ham, ifølge hvilken han dømtes til Forvisning for stedse. Efter en Maaneds Forløb begav han sig ogsaa bort, for at det ikke skulde have Udseende af, at han ved aabenlys Trods gav Anledning til alvorligere Splid. Men
