Du er her: Forside Tekstbase Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534), Side: 85 (137 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 85 af 97 sider (Side 137 i forlægget)

Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - LATIN Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

Cęsaris, sed tocius Christiani orbis ob Lutheranismi perfidiam, cui promptissimis animis addicti erant, ceperunt pyraticam exercere in Hollandos ac uniuersos Cęsaris subditos, aut propria temeritate acti, aut quorundam Lutheranorum principum, defectionem a Cesare parantium, clanculariis consiliis instigati. Cęsariani uero, non ferentes publicos predones liberum mare infestantes, emissa classe instructissimarum nauium, iusserunt inquiri Lubicensium naues, atque de illis dignum sumi supplicium. Quod cum in nonnullis prospere successisset, ceteri timentes mox fugierunt, uehementer gauisi, quod Cęsarianorum manus effugissent, uenientesque in proprium portum ibidem tota hieme quieuerunt. Quod cognoscentes Cęsariani decreuerunt in Dania hibernare, quo essent in proximam estatem paratiores uel ad resistendum, uel ad inuadendum Lubicensium copias. Vt enim erat dubius rei euentus, ita incertum vtrinque propositum. Res tota occultis quibusdam rationibus est acta, interim Danis fluctuantibus non sine graui metu, quibus imminebat bellum vel a Lubicensibus, uel a Cesarianis, nisi utriusque partes prudenter dissimulassent.

Eodem anno Episcopus Roschildensis repertas in arce Hiortholm litteras super iure, quod ecclesia Roschildensis habet ad arcem Haffnensem, ueterem suam possessionem, postulauit a dominis capituli Roschildensis sibi suisque heredibus dari, non quod esset spes recuperande arcis ob longam prescriptionem, sed ad sopiendas in futurum omnes lites, credebat easdem ab se redimendas, aut perpetua aliqua possessione, aut certa pecunię summa, quod cum

af Kejseren, men af hele den kristne Verden, fordi de med den største Beredvillighed og med det største Stivsind havde sluttet sig til Lutheriets Troløshed, at drive Fribytteri mod Hollænderne og alle Kejserens Undersaatter, hvad enten de nu vare tilskyndede hertil af deres egen Ubesindighed eller tillige vare ansporede hertil ved hemmelige Opfordringer af visse lutherske Fyrster, der beredte sig til Frafald fra Kejseren. Men da de kejserlige ikke vilde finde sig i, at offentlige Røvere gjorde det frie Hav usikkert, udsendte de en Flaade af veludrustede Skibe og bød, at man skulde opsnuse Lybeckernes Skibe og tage fortjent Straf over dem. Men da det var lykkedes at faa fat i nogle af dem, bleve de øvrige bange og flygtede straks, saare glade over at være undslupne af de kejserliges Hænder, hvorpaa de gave sig tilbage til deres egen Havn, hvor de holdt sig rolige hele Vinteren. Men da de kejserlige erfarede dette, besluttede de at overvintre i Danmark, for at de til næste Sommer kunde være nærmere ved Haanden, hvad enten det gjaldt om at modstaa eller angribe Lybeckernes Stridsmagt. Thi ligesom Sagens Udfald var tvivlsomt, saaledes var det ogsaa usikkert, hvad begge Parter havde i Sinde. Det hele holdtes nemlig meget hemmeligt, og imidlertid svævede de Danske i den største Frygt; thi der truede dem Krig enten fra Lybeckerne eller fra de kejserlige, hvis de ikke forsigtig holdt gode Miner med begge Parter.

Samme Aar fandt Roskilde Biskop paa Hjortholm Slot Breve angaaende den Ret, som Roskilde Kirke har til sin gamle Besiddelse, Københavns Slot. Han forlangte da af Domherrerne ved Roskilde Kapitel, at disse Breve skulde gives til ham og hans Arvinger, ikke fordi der var noget Haab om at faa Borgen tilbage, da der var hengaaet saa lang en Tid; men han ventede, at man, for at alle Retstrætter om denne Sag for Fremtiden kunde bringes til at ophøre, vilde afkøbe ham Brevene enten ved at overdrage ham en eller anden Besiddelse til evindelig Ejendom eller for en bestemt Pengesum. Men da