Tekstbase - kontekst
Du er på side 87 af 97 sider (Side 139 i forlægget)
Document Buttons
D. Ioannis Wrnæ,
Hac vnica violentia, in qua se crudelissime gessit, adeo terruit uniuersum clerum, ut eidem postea quiduis petenti nihil vnquam negaretur. Nam mox obtinuit postulationem super arcem Haffnensem, pauloantea negatam, eodem iure obtenturus Anglię aut Scotię regnum ab eisdem donatoribus, ipso postulatore stultioribus, quibus nec licebat iam possessa ulli mortalium donare, nedum olim amissa, siue illa per vim fuerant occupata, siue iure permutacionis alienata, nam de ea re uariabant multorum capita. Quod si arx Haffnensis ullo iure poterat obtineri ab iis, qui nunc possident, non minus pertineret ad sedem Roschildensem, quam cetere eiusdem sedis arces perpetuo possesse.
Anno dominj .1533. in festo beati Martini, celebri magistratus regni conuentu Ottonie congregato, ac presentibus ibidem Caroli Cęsaris nuntiis, ictum
at faa ham til at afstaa fra sit Forehavende; men han forblev i den Grad døv for alle disse Forestillinger, at han blev mere skamløs end selve Skamløsheden, mere afsindig end selve Afsindet og uafbrudt fremturede i sin Mening, og aldrig har Gejstligheden maattet døje saa stor en Voldsfærd af nogen verdslig Fyrste som af denne formummede og kætterske Biskop. For denne store Voldsfærds Skyld forlængedes ogsaa den kongeløse Tid i Danmarks Rige, og det var ogsaa efter visse mægtige Mænds Hoved, for at de ugudelige frit kunde øve deres Voldsfærd, naar der ingen Konge var, der som Retfærds Vogter kunde straffe Uretten. Derfor havde det ogsaa været bedre, om Danmark allerede længe havde været et Arverige, ikke et Valgrige; thi vi se, at Arverigerne altid ere i den mest blomstrende, men Valgrigerne i den ynkeligste og ulykkeligste Forfatning og altid udsatte for manges Rovlyst og Voldsfærd.
Ved denne enestaaende Voldsdaad, hvorved han viste sig saa grusom, indjog han hele sin Gejstlighed en saadan Skræk, at den senere aldrig nægtede ham nogetsomhelst, hvad han saa end forlangte. Thi straks opnaaede han sit Forlangende angaaende Københavns Borg, som kort før var blevet ham nægtet, og dog kunde de samme Givere, der vare endnu taabeligere end selve Forlangeren, med lige saa stor Ret have overdraget ham Englands eller Skotlands Rige; thi de havde ikke engang Ret til at bortskænke den Ejendom, som Kirken var i virkelig Besiddelse af, til nogetsomhelst dødeligt Menneske, endsige en Ejendom, som de for længe siden havde mistet, hvad enten nu denne Besiddelse var fravristet dem med Vold, eller de ved et Mageskifte havde faaet andre Rettigheder isteden; thi derom var der stor Uenighed og mange forskellige Meninger. Men selv om Københavns Borg med nogensomhelst Ret kunde tilbagevindes fra dem, som nu have den i Besiddelse, saa vilde den med lige saa stor Ret tilhøre Roskilde Sæde som alle samme Sædes øvrige Borge, som det har i evigvarig Besiddelse.
Ved Mortensdags Tider i Herrens Aar 1533, da Danmarks Riges Raad holdt et talrigt besøgt Møde i Odense, hvor ogsaa Sendebud fra Kejser Karl vare tilstede, sluttedes
