Tekstbase - kontekst
Du er på side 88 af 97 sider (Side 140 i forlægget)
Document Buttons
est perpetuum fędus inter Danos et Cęsarianos, odio Lubicensium, qui mira temeritate liberum mare infestantes, piraticam exercebant in occidentales omnes Cęsaris imperio subiectos.
Eodem anno mortui sunt equitesaurati duo, vnus in Schania, D. Mauricius Iacobi, alter in Pheonia, D. Ioannes Biørssøn, decoctor magnarum et multarum possessionum maxima liberorum suorum iniuria. Vt enim contendebat uniuersos pompa armorum, equorum, frenorum, ephippiorum, phalerum, ornamentorum et conuiuiorum precedere, ita publica fabula factus, omnibus fuit risui, ut solent ij, qui stulta gloria sibiipsis plus satis placent.
Eodem anno .1533. mortuus est in monasterio Burglanensi D. Nicolaus Stygge, uir nobilis plenus dierum, mundo magis quam deo diues, qui tota uita sua vnicam sobrietatis uirtutem coluisse fertur, ceterarum egregius contemptor. Fuerat olim ex monacho Burglanensi episcopus Burglanensis factus, monachatu prorsus abdicato, ac uita spirituali procul ablegata. Nam ut diu ita semper male uixit, lusibus, lasciuiis, chartis, aleis, et tornandis sagittis totam uitam usque ad senectam transigens. Siquidem hoc artificio oblectabat sese subinde, lusibus et uanitatibus fatigatus, a nemine repertus alioqui blandus et exhilaratus, nisi quoties illi aderat nobilium meretricum turba, aut scurrarum, mimorum et adulatorum grata societas. Nam tempore regis Ioannis ob infamiam semel fuit eiectus e cetu magistratus regni, tanto serio ut postea egre sit receptus, mulctatus prius graui pena. Cui tamen hoc nomine ignoscendum est, quod ex profunda ignorantia multa
der et evigt Forbund mellem de Danske og de kejserlige, af Had til Lybeckerne, som med stor Dristighed gjorde det frie Hav usikkert, idet de øvede Fribytteri mod alle Vesterlændinge, som vare Kejserens Herredømme undergivne.
Samme Aar døde to Riddere, den ene i Skaane, nemlig Hr. Movrids Jepsøn, den anden i Fyn, Hr. Johan Bjørnsøn, der havde sat mange store Ejendomme over Styr til stor Uret for sine Børn. Han stræbte nemlig efter at overgaa alle andre i prægtige Vaaben, Heste, Bidsler, Skaberak og andet Hesteudstyr, i Smykker og Gæstebud; men han blev herved kun til en offentlig Fabel og til Latter for alle, saaledes som det plejer at gaa dem, der af taabelig Forfængelighed finde altfor stort Behag i sig selv.
I samme Aar 1533 døde i Børglum Kloster Hr. Niels Stygge, en Mand af adelig Byrd, højtbedaget, men mere optagen af Verden end af Gud; thi i hele hans Liv var der kun een Dyd, han skal have lagt Vægt paa, nemlig Ædruelighed; men for alle de øvrige viste han en udpræget Foragt. Han havde tidligere været Munk i Børglum og blev derpaa Biskop sammesteds; alt Munkevæsen aflagde han da ganske, og alt Aandsliv viste han langt bort fra sig. Thi vel levede han længe, men han førte altid et ondt Levned. Hele sit Liv lige til sin Alderdom tilbragte han med Spil og Leg, kaade Løjer, Kort og Tærninger og med at dreje Pile. Denne Kunstfærdighed morede han sig nemlig af og til med, naar han var bleven træt af Spil og forfængelig Tant; thi man traf ham ellers aldrig glad og fornøjet, uden naar han var omgiven af en Skare adelige Bolersker eller af Spasmagere, Gøglere og Smigrere, i hvis Selskab han fandt mest Behag. Thi i Kong Hanses Tid blev han en Gang for en vanærende Doms Skyld, der overgik ham, udstødt af Rigsraadets Forsamling, og den Sag blev tagen med saa stort Alvor, at han senere kun med Nød og næppe blev optagen igen efter først at have maattet erlægge en haard Bøde. Men man maa dog i denne Henseende tilgive ham, fordi han i sin dybe Uvidenhed begik meget
