Tekstbase - kontekst
Du er på side 89 af 97 sider (Side 141 i forlægget)
Document Buttons
fecit ignorans et errans. Putabat longa consuetudine et multo rerum usu episcopatum non esse officium sed statum, non administrationem sed presidentiam, non functionem aliquam spiritualem dirigendis animabus destinatam, sed secularem quandam dignitatem congregandis pecuniis delegatam. Hunc tamen quia pie credimus obiisse penitentem, sibi ex animo displicentem, ac omnino diuine misericordie confidentem, commendamus ex Christiana charitate clementissimo deo, misericordie ulnis recipiendum, qui seram penitenciam tum donat, tum approbat. ...
Anno domini M. D.xxxiiii, cum exorta esset grauis simultas inter Lubicenses Lutheranos et occidentales orthodoxos Cesaris imperio parentes de iure nauigationum, a quibus Lubicenses contendebant occidentales esse arcendos, atque ad certum nauium numerum cogendos, acceptis vtrinque damnis, Hamburgenses uero, videntes, imminere grauem calamitatem, impetrarunt a Domina Maria Caroli Cesaris sorore, ac eius nomine per inferiorem Germaniam regente, celebrari in ciuitate illorum solennem conuentum inter eosdem super tractatu ineundi federis, aut componende perpetue pacis. Lubicenses igitur multis dolis et technis obtinuerunt fędus .iiij. annorum, animo interim belligerandi aduersus Holsatas, Danos et Suecos, etiamsi conuentum erat cum occidentalibus et cęsarianis, ne vnquam fędus facerent cum Lubecensibus, nisi Holsatis, Danis et Suecis sub eodem fędere comprehensis et conclusis.
Eodem anno obsederat grandi exercitu (multorum principum symbolo coacto) urbem quandam
uden at være sig sin Skyld bevidst og af Vildfarelse. Efter hvad der længe havde været Sædvane og var blevet almindelig Skik og Brug, troede han, at Bispedømmet ikke var et Embede, der medførte Pligter, men kun en høj Stilling, at det ikke var en virkelig Styrelse, men kun en Ret til at føre Forsædet, at det ikke var et aandeligt Hverv, bestemt til at lede Sjælene, men kun en verdslig Værdighed, hvis Maal var at skrabe Penge sammen. Men efterdi vi nære den fromme Tro, at han dog er død i Anger, misfornøjet med sig selv i sit Inderste og i ethvert Tilfælde stolende paa den guddommelige Barmhjertighed, anbefale vi ham af kristen Kærlighed til Guds milde Naade, at han vil modtage ham i Barmhjertighedens Arme, den Gud, der, lige saa vel skænker som billiger en sen Anger.
I Herrens Aar 1534, da der var opstaaet en haard Strid mellem de lutherske Lybeckere og de rettroende Vesterlændinge, som stode under Kejserens Herredømme, om den frie Sejlads, hvorfra Lybeckerne paastode, at Vesterlændingene skulde udelukkes, saa vel som, at de skulde tvinges til kun at sejle med et vist Antal Skibe, opnaaede Hamborgerne, efter at der var lidt svære Tab paa begge Sider, og fordi de indsaa, at store Ulykker truede med at udbryde, af Kejserens Søster Fru Maria, der i hans Navn styrede Nederlandene, at der i deres Stad skulde holdes et stort Møde mellem begge de stridende Parter, for at der kunde underhandles enten om Afslutningen af en Stilstandspagt eller af en varig Fred. Lybeckerne opnaaede da med stor Snuhed og Træskhed en Stilstand paa 4 Aar, fordi de havde i Sinde imidlertid at føre Krig med Holstenerne, Danskerne og Svenskerne, skønt der var sluttet den Overenskomst med Vesterlændingene og de kejserlige, at de aldrig maatte slutte Stilstand med Lybeckerne, uden at Holstenerne, Danskerne og Svenskerne medindbefattedes i samme Pagt.
Samme Aar havde Biskoppen af Mynster med en stor Hær, der var samlet efter Overenskomst med mange Fyrster, begyndt Belejringen af en By
