Tekstbase - kontekst
Du er på side 94 af 97 sider (Side 146 i forlægget)
Document Buttons
suspicionem. Erant enim ex Haffnensibus multi, quia Lutherani, Christierno regi addictissimi, quidam uero nobilitatis osores grauissimi, ob negociationes, quas exercebant ditiores, maximo omnium ciuitatum detrimento, ac perpetuo earundem murmure. Siquidem nobilium negotiationes et tyrannis uidetur fuisse precipua huius tragędię caussa, mercatus boum erat ciuitatum maxima iactura, pastura uero eorundem erat rusticis ut nouum onus ita intolerabile. Sicque factum est, ut avaritię questus caussa ruerent in mutuam perdicionem.
Porro cum prefatus Comes de Oldenborg unam tantum noctem Roschildie transegisset, exusta ibidem curia episcopi, nomine Bystrop, et incenso castro Harildsborg, ad opidum Kiøgense profectus est. Quo cum peruenisset, ibidem castrametatus est, cepitque reparare ueteres municiones paulo antea destructas, quo illic haberet tutiora presidia, ac liberiores excursiones. Interea libere grassatum est in edes et bona nobilium, ac illorum imprimis, qui aliqua ratione uel differebant uel tergiuersabantur iurare fidelitatem regi Christierno. Hinc ex omnibus Sialandię angulis confluebant nobiles et ecclesiastici, et pretio redempturi suas edes ab incendio, ac fidem promissuri regi Christierno, noua et insolita iurisiurandi forma, eaque dura et intolerabili, quandoquidem nemo iurandum fateri ausus est, quid et quomodo iurauerit. In omnibus regnabat domina auaritia, in exactoribus iuramentorum ut uindicarent regnum, in iurantibus ne regnum amitterent, imo ne fundum aut edem perderent, parati erant quiduis, quantumuis iniquis rationibus, iurare.
Thi blandt Københavns Borgere var der mange, der som Lutheranere vare ivrige Tilhængere af Kong Kristiern; men nogle nærede ogsaa det største Had til Adelen for de Handelsforetagenders Skyld, som de rigere blandt Adelen drev til den største Skade for alle Købstæderne, hvorfor disse ogsaa altid knurrede herover. Thi Adelens Handlen og Voldsfærd synes at have været den fornemste Aarsag til det Sørgespil, som nu opførtes. Adelens Handel med øksne var nemlig til stor Skade for Købstæderne, men sammes Fodring var en lige saa ny som utaalelig Byrde for Bønderne. Følgen blev saa, at de af Gerrighed og Vindesyge gensidig søgte at styrte hinanden i Fordærvelse.
Greven af Oldenborg tilbragte kun een Nat i Roskilde, hvorpaa han efter at have opbrændt Bispegaarden der ved Navn Bistrup og stukket Ild paa Haraldsborg Slot, drog til Køge. Da han var kommen dertil, opslog han sin Lejr i Byen og begyndte at genopføre de gamle Fæstningsværker, som kort før vare blevne nedrevne, for at han her kunde have et sikrere Tilflugtssted og for at han med større Frihed kunde foretage Streiftog herfra. Imidlertid gik det lystigt ud over Adelens Gaarde og Ejendomme, og især over de Adelsmænd, som af en eller anden Grund opsatte eller nølede med at sværge Troskab til Kong Kristiern. Som Følge heraf strømmede nu adelige og gejstlige sammen fra alle Kanter af Sælland., baade for at købe deres Gaarde fri for Brand og for at love Kong Kristiern Troskab, efter en ny og usædvanlig Edsform, ovenikøbet haard og utaalelig, siden ingen af de sværgende vilde vedgaa, hvad de havde svoret og paa hvad Maade. Hos alle regerede een Herskerinde, Havesygen, hos Edens Afkrævere, for at de kunde vinde Herredømmet, hos Edsaflæggerne, for at de ikke skulde miste Herredømmet; ja for ikke at sætte Gaard eller Gods til vare de rede til at sværge paa hvad det skulde være, hvor ubillige Betingelserne end vare.
